Alle opdateringer


05 Sep, 21:37   
05 Sep, 21:25   

Resultater fra DM Klassisk 2021 samt rekordskema. Mangler stadig resultater fra fredag (Sub-Junior og Masters)! Resultaterne er ikke ankommet til styrke.dk, da der blev anvendt et gammelt stævneprogram om fredagen.

01 Sep, 21:05   

Hej alle

Så er der DM i weekenden og dermed også mange, løftere der skal i ilden. Har du brug for lidt inspiration mm. ifm deltagelsen, kunne det måske give mening at tage et kig på dokumentet Skabelon for Stævneplan, Klassisk (Excel)

God fornøjelse i weekend 😊

01 Sep, 20:56   

Invitation til Dommeruddannelse - Niveau B.

Hej alle.

Så er der mulighed for B-dommeruddannelse i Haderslev d. 9/10-21 kl. 10-16. Skulle der være nuværende b-dommere med mere end to års erfaring som B-dommer, kan der rettes henvendelse til Peter Andersen med henblik på oprettelse af en A-dommeruddannelse den samme dag.

Kom frisk. Der er brug for din hjælp 😊

Derudover
Ha’ en god dag!

28 Aug, 16:58   
28 Aug, 16:20   

Resultater fra VM Masters 2021 samt rekordskema.

27 Aug, 19:53   
26 Aug, 17:42   
24 Aug, 22:00   

Opdateret beretning fra VM Masters 2021.

24 Aug, 13:40   

Første beretning fra VM Masters 2021.

22 Aug, 20:12   

Resultater og rekorskemaer fra alle afdelinger af JM og SM er nu tilgængelig under Stævner.

19 Aug, 12:01   

Kære klubber og udøvere

På baggrund af henvendelser fra flere klubber uafhængigt af hinanden, føler vi os nødsaget til at indskærpe reglerne på antidoping-området for alle. Formålet med forbundets regler på området er at sikre, vores idræt udøves på en fair og sundhedsmæssig måde. Dette har vi alle et ansvar for bliver opfyldt!

Forbundets Antidoping-politik

Det er vores forventning, at alle relevante interessenter i klubber under forbundet har kendskab til og efterlever indholdet i denne.

I den forbindelse vil vi gerne fremhæve følgende:
1. Dansk Styrkeløft Forbund stiller krav om, at man for at kunne stille op for en klub skal træne regelmæssigt i pågældende klub – mindst én gang om ugen. Hvis atleten bor et sted, hvor der er langt til en klub, eller der er helt særlige omstændigheder, som gør sig gældende, kan klubben udstede en dispensation, hvori det beskrives, på hvilke vilkår løfteren i givet fald kan repræsentere klubben. DSF’s dopingkontrol udvalg skal orienteres herom og godkende aftalen.
2. Det er til enhver tid udøverens ansvar, at der ikke forefindes stoffer fra IOC’s/ WADA’s liste over forbudte stoffer i kroppen.
3. Klubskifte kan først ske efter endt stævne, såfremt en løftere er tilmeldt et stævne.

Skulle der være spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Ha’ en god dag!

Venlig hilsen
Peter Andersen
Udviklingskonsulent
Dansk Styrkeløft Forbund
Mob: +45 30 58 23 20
@:

15 Aug, 18:34   
13 Aug, 15:01   

Vidensbanken opdateret med materiale fra Game Day kursus (Stævne). Og skabelon for stævneplan (Træniningsprogrammer).

09 Aug, 19:48   

Invitation til TSK Cup 2021.

09 Aug, 06:34   
08 Aug, 18:07   

Plan for JM 2021 og SM 2021.

08 Aug, 12:44   
07 Aug, 20:00   

Resultater fra EM 2021 samt rekordskema.

05 Aug, 21:41   
05 Aug, 10:34   
03 Aug, 19:47   

Første beretning fra EM 2021.

31 Jul, 20:01   
31 Jul, 19:59   
16 Jul, 21:54   
15 Jul, 17:43   

Resultater fra EM Masters 2021: Udstyr og rekordskema. Klassisk og rekordskema.

13 Jul, 21:05   

Kære Masterløftere

Efter to fantastiske Em, både med og uden udstyr, hvor medaljerne dryssede ud over de danske masterløftere, er det tid til VM. Stævnet afholdes i ELEIKO’s hovedkvarter som befinder sig på den anden side af Øresund i Halmstad.

De af jer der ønsker at deltage ved dette stævne, skal sende en tilmeldingsblanket som findes på hjemmesiden under masterudvalg. Den udfyldte seddel skal være masterudvalget i henne på mail: senest 22 juli 2021.

Husk at i selv kan booke Hotel direkte:
Plaza Halmstad, Anna Lindhs Plats, 302 66 Halmstad, Sweden
Bookings and payments must be done directly at the hotel with the booking code: Powerlifting
halmstadplaza@profilhotels.se +46-700 6104 92

Som de fleste nok ved er EM i bænkpres, både klassisk og udstyr udsat til november. Det vil derfor stadigvæk være muligt at tilmelde sig dette stævne.

På vegne af masterudvalget
Jørgen

13 Jul, 21:00   
12 Jul, 13:47   
10 Jul, 23:36   
09 Jul, 17:41   
07 Jul, 22:07   
06 Jul, 23:04   
04 Jul, 19:23   

Resultater fra DM i Styrkeløft 2021 samt rekordskema.

03 Jul, 08:48   

Se Live stream fra DM i Styrkeløft 2021. Stævnestart kl. 12 lørdag og søndag.

02 Jul, 17:32   
01 Jul, 19:18   

Kære alle

Vi må beklageligvis meddele, at der er blevet fundet en positiv dopingprøve i forbindelse med Divisionsfinalen i 2019. Resultaterne er blevet slettet i henhold til gældende regler. Derudover har der også været dialog med atletens klub om, hvorledes de har oplevet forløbet og hvad der kan gøres fremadrettet.

Der har desuden i 2020 været en, som har nægtet at deltage i prøvetagning i forbindelse med vedkommende blev udtaget til dopingprøve. Der vil ligeledes blive taget kontakt til den respektive klub med dialog om, hvad der kan og skal gøres fremadrettet.

I begge tilfælde vil vi gerne understrege, at vi først har modtaget endelig afgørelse medio juni 2021 og at sagsbehandlingen udelukkende har været lang grundet restriktioner i forbindelse med Corona. Atleterne har dog været midlertidigt udelukket siden den positive prøve og nægtelse blev kendt.

På vegne af bestyrelsen
Peter

29 Jun, 21:02   

Kære Masterløftere

For jer der har mod, og lyst til at deltage ved EM i bænkpres, både klassisk og udstyr er det tid til at tilmelder jer. Stævnet afvikles i Ekaterinburg, Rusland. De af jer der ønsker at deltage ved dette stævne, skal sende en tilmeldingsblanket som findes på hjemmesiden under masterudvalg. Den udfyldte seddel skal være masterudvalget i henne på mail: senest 6 juli 2021.

På vegne af masterudvalget
Jørgen

29 Jun, 20:21   
25 Jun, 17:35   

Invitation til Styrkeløft og Vægtløftnings ferielejr

Så er der mulighed for en forlænget weekend i godt selskab og med masser af træning og faglige inputs. DVF og DSF afvikler i samarbejde igen i år en ferielejr med mulighed for at fordybe sig i Squat, Bænk og Dødløft samt de Olympiske løft Træk og Stød. Lyder det som noget for dig, så er det med at komme ud af starthullerne, for der er kun 25 pladser i alt…

Ses vi? Det tror jeg nok vi gør 😊

Sportslige hilsner
Peter

25 Jun, 12:48   
24 Jun, 07:23   
20 Jun, 21:36   
20 Jun, 17:00   

Rettet resultater fra 2. runde af Divisionsturneringen 2021 (forkert udregning af bænkpres points brugt i stævneprogrammet).

20 Jun, 09:25   

Indvejningsliste til Divisionsturnering tilføjet til stævnedokumenter. Alle stævnedokumenter kan downloades fra Info siden

20 Jun, 08:51   
17 Jun, 19:44   

Kære Masterløftere

Grundet Covid 19 situationen i Sydafrika, er VM med udstyr i Potchefstroom aflyst. IPF har valgt at slå pjalterne sammen med juniorerne og stævnet afvikles nu i Oradea, Rumænien. Der er således meget kort varsel i forhold til tilmeldingerne. De af jer der ønsker at deltage, ved dette stævne, skal udfylde en tilmeldingsblanket, som findes på hjemmesiden under masterudvalg. Den udfyldte seddel skal være masterudvalget i henne på mail: senest 5 juli 2021.

På vegne af masterudvalget
Jørgen

15 Jun, 20:42   
14 Jun, 21:21   
12 Jun, 21:27   

Der er desværre, lige nu, ikke dommere nok tilmeldt til, at vi kan gennemføre divisionsstævnerne. Det er beklageligt og hvis der ikke er fundet flere dommere inden onsdag d. 16. juni, bliver vi desværre nødt til at aflyse divisionsturneringen. Kom frisk kære meddommere og få skrevet jer på til at dømme de stævner der er i år. Mere end nogensinde er der brug for at få afholdt stævnerne og for alvor få sparket gang i sporten igen. Vi ved godt at der er en travl kalender med andet end styrkeløft, men prøv lige at se en gang mere. Det vil være højt værdsat blandt alle i sporten!

Sportslige hilsner
Dommerudvalget

10 Jun, 21:22   
10 Jun, 12:39   

Landsholdssiden opdateret med nye tidspunkter.

07 Jun, 19:45   
07 Jun, 09:19   

Invitation til Virtuelt Game-day kursus

Hej alle

Så er der i sensommeren mulighed for at deltage i et virtuelt Gameday-kursus med Sportschef Bjarte Vik Larsen. Her vil der blive givet konkrete inputs og en grundig indføring i de overvejelser, som er relevante at gøre sig i forbindelse med deltagelse i konkurrencer. Af emner kan blandt andet nævnes opsætning af mål og prioriteringer samt strategi og taktik. Yderligere informationer finder du i invitationen.

Ses vi? Det tro jeg nok, vi gør! 😊


02 Jun, 07:07   

Ny klub i DSF: Aarhus Crossfit Styrkeløfter Klub, Balticagade 8, 8000 Aarhus C.

27 Maj, 12:42   

Vidensbanken (kræver oprettelse af login), opdateret med ny artikel af Bjarte Vik Larsen "Formtopping i styrkeløft".

20 Maj, 07:11   

Vidensbanken (kræver oprettelse af login), opdateret med ny artikel af Bjarte Vik Larsen "Styrketrening for muskelvekst i styrkeløft".

19 Maj, 13:16   
13 Maj, 20:54   

Vidensbanken (kræver oprettelse af login), opdateret med ny artikel af Bjarte Vik Larsen "Styrketrening for maksimal muskelstyrke".

10 Maj, 14:47   

Hej alle

Så er der nu udviklet Træningsprogrammer. De kan hentes fra Diverse fanen samt i Vidensbanken.

Der er lidt for enhver smag og niveau og nok også noget, som kan hjælpe til, at du kommer godt i gang med træningen oven på en periode med minimal eller ingen træning.

I den kommende tid vil der blive lagt yderligere programmer op i vores vidensbank, som kan tilgås via hjemmesiden. Bare husk hvad dit udgangspunkt/ niveau er, når du vælger program, således du ikke kommer til at overtræne/ blive skadet.

Vi ønsker Jer en god træning

06 Maj, 21:10   

Landsholdssiden opdateret med plan for samling d. 26 og 27 juni.

15 Apr, 15:04   
13 Apr, 21:00   

Kære masterløftere

Det ser ud som om at der bliver åbnet op snart for international deltagelse igen. Første stævne som bliver EM i styrkeløft og klassisk styrkeløft, bliver efter invitationen afviklet i Pilsen, Tjekkiet 7-17 juli.

De af jer som måtte ønske at deltage, skal fremsende en udfyldt tilmeldings blanket med tilhørende billede på mail til @styrke.dk. Der er af gode grunde ingen kvalifikationskrav til dette stævne så alle er velkomne til at deltage.

På vegne af masterudvalget
Jørgen Rasmussen

11 Apr, 20:30   

Opdateret Invitation til DM i Styrkeløft 2021. Bemærk præmier til bedste klub og bedste løftere.

30 Mar, 19:33   
30 Mar, 14:43   
27 Mar, 19:47   

Som en konsekvens af den udmeldte genåbningsplan, hvor der tidligst bliver åbnet for træning i organiseret regi med coronapas 6 maj, er det desværre atter engang nødvendigt at justere terminslisten for 2021.


I forhold til landsholdssamlingerne og internationale aktiviteter vil sportschefen i samarbejde med eliteudvalget snarest kontakte landsholdene.

Bestyrelsen

24 Mar, 19:40   

Jørgen Krog Cup d. 24 april 2021 er aflyst.

18 Mar, 13:28   

Repræsentantskabsmøde 2021: Dagsorden, Budget 2021 (Excel), Årsrapport 2020.

18 Mar, 10:07   
15 Mar, 16:08   

Mindeord, Svend Stensgaard.

11 Mar, 11:07   

Kontakt info til Sportschef Bjarte Vik Larsen nu lagt under info menuen, og på Kontakt siden.

08 Mar, 16:49   

Udsættelse af repræsentantskabsmødet

Som følge af situationen omkring Corona har bestyrelsen besluttet at udsætte repræsentantskabsmødet fra søndag den 28. marts til søndag den 20. juni kl. 10.00 på Scandic Hotel Odense.

Dagsordenen vil dog blive udsendt senest den 21. marts sammen med budget og regnskab og være gældende, når mødet afholdes den 20. juni – på samme måde som vi gjorde sidste år.

Dette er en beklagelig, men ikke uventet udvikling, men vi ser frem til at møde klubrepræsentanterne i juni og til forhåbentlig snart at få gang i sporten igen.

På vegne af DSF’s bestyrelse
Klaus Brostrøm

01 Mar, 20:32   

Hej alle

Så har vi fundet vores nye sportschef i DSF, Bjarte Vik Larsen, som starter op 1.3.2021. Bjarte skal være med til at styrke elitearbejdet i DSF og sammen med udviklingskonsulent Peter Andersen ligeledes bidrage til at udbrede Styrkeløft som sport yderligere i Danmark i de kommende år.

Beslutningen har ikke været nem, da der har været mange kvalificerede ansøgninger, men Bjarte kommer med en god energi og mange nye input, som vi er sikre på vil komme både forbund, klubber og atleter til gode på mange fronter fremadrettet. Til at starte med vil Bjarte have fokus på de nye strategiske spor, som træder i kraft pr. 2022 samt udvikling af organisationen omkring landsholdet. Mere info herom følger i den kommende tid. Vi håber, I vil være med til at give Bjarte en varm velkomst og på vanlig gøre det nemt for ham at træde ind i hans nye rolle i DSF.😊

I forbindelse med ansættelsen af en sportschef har Mathias Kristiansen desværre valgt at trække sig fra sine opgaver i DSF, da han ikke kan se sig selv i den fremtidige konstellation omkring landsholdet. Vi er naturligvis kede af Mathias ikke kan se sig i det fremadrettede arbejde med landsholdet, da han er en stor faglig og menneskelig kapacitet. Vi ønsker ham derfor al mulig held og lykke i hans rejse fremover og håber at se ham til stævner og andre aktiviteter.

Bjarte Vik Larsen

På vegne af ansættelsesudvalget
Peter

26 Feb, 19:09   

Online dialogmøder

Hej alle.

(Er teksten for kedelig, så nøjes med at dukke op på nedenstående mødetider og vær med til at gøre en forskel 😊)

Så er der mulighed for at præge udviklingen i DSF og komme med gode indspark til hvilken retning forbundet skal bevæge sig i de kommende fire år.

Forbundet har for nyligt fået godkendt den overordnede ramme for den kommende strategiperiode. De overordnede rammer for sporene er fastlagt og godkendt til at gå videre med i DIF og ligger i forlængelse af indholdet i den seneste strategiaftale. Der kommer således igen til at være fire spor med fokus på henholdsvis eliteområdet, rekruttering og fastholdelse, børn og unge samt et fortsat samarbejde med DIF’s Soldaterprojekt og Parasport DK.

For at skabe de bedste forudsætninger for at lykkedes med strategiplanen, er det vigtigt, alle klubber bidrager. Det er muligt man ikke har mod på at byde ind i alle spor, men der burde være et eller to temaer, som er relevant for netop Jeres klub at arbejde med. Der sker rigtig mange gode tiltag lokalt i klubberne, som det giver mening at få trukket en i vores kommende strategiaftale.

Nedenfor finder i fire forskellige onlinemøder (et til hvert strategisk spor), som vi håber I vil deltage i. Er der emner, som ikke er relevant for Jer, kan man vælge dem fra. Men måske det er givtigt alligevel, selvom det ikke er noget i arbejder med pt.. Møderne vil være todelt. 1) Peter Andersen vil informere overordnet om temaerne i strategisporet. 2) Der vil være mulighed for at byde ind med tiltag, som I mener ville være relevante at arbejde med i sporet.

Tirsdag 9. marts:

Kl. 19.00: Dialogmøde spor 1:

Dansk Styrkeløft Forbund vil styrke organisationen og fagligheden omkring landsholdet og i forbundet

Kl. 20.30: Dialogmøde spor 2:

DSF vil styrke samarbejdet med kommercielle aktører med henblik på øget fastholdelse og rekruttering af medlemmer

BEMÆRK: Det er samme link til begge møder. Man møder bare ind på det nævnte tidspunkt

Time: Mar 9, 2021 07:00 PM Copenhagen
Join from PC, Mac, Linux, iOS or Android

Onsdag 10. Marts:

Kl. 19.00: Dialogmøde spor 3:

DSF vil have flere børn og unge i alderen 10-16 år ind i sporten

Kl. 20.30: Dialogmøde spor 4:

DSF vil samarbejde med DIF’s Soldaterprojekt og Parasport Danmark om at åbne sporten om for andre målgrupper

BEMÆRK: Det er samme link til begge møder. Man møder bare ind på det nævnte tidspunkt

Time: Mar 10, 2021 07:00 PM Copenhagen
Join from PC, Mac, Linux, iOS or Android

Klik på linket for at deltage i mødet. Vi vil være tilgængelige 2-5 minutter før mødestart.

Vi håber at se Jer alle og ser frem til en masse gode ideer, som kan styrke udviklingen i DSF yderligere de næste år

Peter

15 Feb, 11:37   

Opdaterede Stævneregler 2021.

11 Feb, 19:52   
10 Feb, 12:37   

Pr. 1/1-2021 er kvindernes 72 kg klasse udgået til fordel for en 69 og 76 kg klasse. Med de nye vægtklasser er der behov for danske rekorder, så vi sikrer, at alle løft i de nye vægtklasser ikke er danske rekorder. IPF og NPF har valgt at opgradere rekorder sat i 72 kg klassen til rekorder i 76 kg klassen. Dette vil også ske i DSF. På samme måde vælger vi at bruge rekorderne sat i 63 kg klassen som rekorder i 69kg klassen. Disse opgraderede rekorder er markeret med henholdsvis (63) og (72) efter rekordholderens navn.

09 Feb, 12:23   

Info siden opdateret med DM Klassisk Open Krav fra 2022. Der bliver der ikke krav til deltagelse i DM Klassisk i 2021.

04 Feb, 13:23   

Invitation til Online Kursus: KLUB-kompetencer

Hej alle.

Restriktionerne giver i øjeblikket ikke mange muligheder for at dyrke den sport, vi holder så meget af. Men måske det så til gengæld giver lidt ekstra tid til at kigge på klubbens organisation og hvor I ser klubben i fremtiden. Vi har derfor lavet en online-version af kurset klubkompetencer, som giver mulighed for at få lidt værktøjer og inspiration til det daglige arbejde i klubberne. Tjek invitationen ud og del den gerne med Jeres medlemmer, som måske også kunne finde webinaret interessant. Skulle invitationen give anledning til yderligere spørgsmål, så skriv gerne til .

Bedste hilsner
Peter

28 Jan, 19:10   

Med udgangspunkt i regeringens seneste pressemøde ser bestyrelsen ingen anden udvej end at justere i terminslisten:
- Landsholdssamlingen 13-14 februar aflyses
- DM i styrkeløft 6-7- marts udsættes til 1-2 maj
- 1 runde af divisionsturneringen 27 marts aflyses
- DM i klassisk styrkeløft 2-4 april udsættes til 28-30 maj

24 Jan, 10:44   
20 Jan, 12:04   
15 Jan, 09:14   

Ny klub under DSF: Motionsklubben OUH, Odense.

11 Jan, 18:46   
04 Jan, 12:44   

Sportschef søges til Dansk Styrkeløft Forbund

Kan du stå i spidsen for Dansk Styrkeløft Forbunds landsholdsudøvere og sikre en stærk sportslig og værdimæssig udvikling? Har du gode relationelle og kommunikative kompetencer, som du bruger konstruktivt til at løse udfordringer? Vil du være med til at skabe en rød tråd fra eliten i DSF og ud til breddeudøveren lokalt i klubberne under DSF?

27 Dec, 16:14   

Invitation til DM i Styrkeløft 2021.

26 Dec, 17:53   
23 Dec, 13:27   
17 Dec, 12:25   
10 Dec, 11:50   
08 Dec, 09:42   

1. runde af Divisionsturneringen er flyttet til d. 20 marts.

07 Dec, 19:05   
18 Nov, 13:13   

Landsholdssiden opdateret med samlinger for 2021.

05 Nov, 10:55   

Online Klassisk Styrkeløft stævne

Hej alle

Tiden har ikke været til mange konkurrencer i år, men nu får I muligheden for at deltage i en online-konkurrence. Dette er den første af forhåbentligt mange og vi håber, I vil tage imod tiltaget med åbent sind. Online konkurrencer skal ses som et supplement til deltagelse i Live-stævner rundt om i DK. Reglerne for konkurrencen vil være skitseret i invitationen og på hjemmesiden/ platformen, som konkurrencen ligger på. Heri vil der ligeledes være udspecificeret krav til eksempelvis udstyr, videodokumentation og lignende.

I vil dog formentligt bide mærke i, at formatet for online-konkurrencen er en smule anderledes end ude til stævnerne. Her kan blandt andet nævnes, at der ikke er mulighed for at få feedback på årsagen til et løft underkendes af dommerne og at man selv sørger for spottere. Selvom løftene foregår lokalt i klubberne, skal sikkerheden i hvert enkelt løft naturligvis stadigt være i fokus. Overvej derfor hvilket setup I bruger i klubben i forhold til spottere og eventuelle personer, som giver signaler under løftet. Endelig er det atletens eget ansvar at få uploaded video og resultater til den hjemmeside/ platform, som benyttes. Denne åbnes og lukkes automatisk, når tidsrummet for konkurrencens afvikling er overskredet. Tilmeldingen er åben nu!

Corona-retningslinjerne sætter for nuværende nogle begrænsninger i forhold til antal af personer mm.. Alligevel håber vi, at denne konkurrenceform kan være med til at styrke fællesskabet i og på tværs af klubber, ligesom den kan give den enkelte løfter noget at træne henimod. Som nævnt vil det være den første konkurrence afviklet under dette format. Der kan derfor indledningsvist nok ikke undgås et par ”børnesygdomme”, så hvis der er kommentarer til setuppet, afviklingen eller lignende, må I meget gerne fremsende disse til udviklingskonsulent Peter Andersen på .

Ha’ en god dag!
Venlig hilsen
Peter Andersen

04 Nov, 12:43   
24 Okt, 19:55   
04 Okt, 16:49   
28 Sep, 12:58   
28 Sep, 12:52   

Dommeruddannelse - Niveau A og Niveau B

Lørdag d. 24/10 er der mulighed for dommeruddannelse igen. Så har du en lille (eller stor) dommer gemt i dig, så kom frisk. Vi kan helt sikkert godt bruge din hjælp i forbindelse med afvikling af fremtidige stævner 😊


Nyere opdateringer < - - - - - > Ældre opdateringer