VM 2011 Pilsen, Tjekkiet

Jørgen Michael Buxbom Rasmussen rapporterer fra stævnet

Live resultater // Billeder & film

Info om kongressen, fra Klaus Brostrøm

Kongressen fandt sted i dag. Der var ikke de store spørgsmål til debat, men der gik som sædvanlig lang tid med blot at komme igennem de forskellige rapporter fra diverse udvalg og de kontinentale forbund.

Vi hørte lidt den sædvanlige historie med, at der er for mange dopingdomme til, at IOC for alvor vil lukke os ind i varmen,men "positivt" er det, at IPF roses for sin politik med at tage flere out-of-competition tests. - Der var generelt en god stemning blandt de deltagende nationer.

Med hensyn til de stillede forslag skete der følgende:

IPF's Anti-dopingregler blev ratificeret i henhold til forfatningen. - Angående alle af IPF opgivne tidspunkter gælder CET (central European time). - Hver nations to delegerede ved kongressen skal helst være formand og generalsekretær eller i hvert fald to personer fra bestyrelsen. Hvis en person ikke kommer fra bestyrelsen skal der medbringes skriftlig dokumentation på, at personen er godkendt af pågældende nation. - Norges forslag om, at ethvert forslag om ændring af de tekniske regler skal fremlægges på kongressen og først skal træde i kraft pr. 1. januar året efter at være blevet vedtaget på kongressen blev vedtaget. Der må ikke ske opdateringer imellem, så allerede udførte oversættelser ikke længere er korrekte. - Forslag til kandidater til de forskellige IPF-poster skal være IPF i hænde 45 dage før generalforsamlingen (nu 30 dage).- Forslag om betaling af 1.000 euro, hvis et land tilmelder over 3 atleter og ikke har dommer med, blev ikke vedtaget. IPF skal arbejde med problemstillingen og komme med et nyt forslag næste år.

Valg af bestyrelsesmedlemmer: Der blev stemt en bloc, og alle blev genvalgt. Klaus Brostrøm blev valgt til IPF's Anti-doping komission.

Efter ca. 6 timers møde var der teknisk møde, hvor landstræneren, Helge og jeg var til stede. Helge skal sidde i juryen to gange, og undertegnede tre gange.

Byen Plzen er spændende med verdens 3. største synagoge, flotte kirker, zoologisk have, museer og flotte gamle bygninger, som er et besøg værd. Vi har 4 kilomoters gang fra Ibis til stævnehotellet, Parkhotel, og det er en passende morgentur, når vejret er så godt som i dag.

Dag 1, Jørgen Michael Buxbom Rasmussen

Nu var det jo egentligt ikke mig, der skulle skrive hjem hernede fra, men efter at være blevet opfordret fra flere sider, må de tålmodige læsere atter en gang trækkes med mig og mine finurlige skriverier. Turen startede, som sædvanligt, fra Horsens hvor Snotskaden og jeg skulle samle den altid rappe i replikken ”Dolly” op. For de læsere der ikke kender baggrunden for disse ellers prægtige løfteres nye øgenavne tillader jeg mig at uddybe baggrunden herfor.

”Dolly the drummer” aka Hulken også kendt under det borgerlige navn Annette Pedersen fik en hjemmeopgave af Jan Lyhne. Hun skulle i alt sin enkelthed få taget et billede af sig selv, i høj kvalitet, (her er vi nok ude, hvor det bliver svært) og maile dette til ham, således at Gaston og Goodlift kammeraten kunne få opdateret databasen. Hun starter kækt ud med at sende et billede fra sin konfirmation, i en ret lav billedkvalitet. Her kan man så kun sige at Jan på mange måder er ret tålmodig. Efter utallige mails frem og tilbage skulle det efter sigende være lykkedes at fremskaffe noget, der ligner virkeligheden. Jeg kunne dog ikke dy mig for blande mig lidt. Hulken kørte den helt derud, hvor hun ikke længere kunne bunde med ordrerne ”lægerne står i kø for at klone et eksemplar eller to af mig”. Jeg vil på det kraftigste advare lægestaben mod denne kloning, dels må man stille spørgsmål om det etiske i sådan en handling og dels ligger det jo også en stor ekstra belastning på os stakkels hjælpere. (Kloningen af fåret Dolly vakte stor opstandelse i sin tid, da næste skridt jo ville være menneske kloning). Dolly er for resten kommet til næste fase i sin musikalske udvikling, idet hun nu ikke kun skråler med på Nik & Jay, men nu faktisk til tider har fået musiksmag. Dette kom flere gange til udtryk under køreturen, da hun spillede på lufttrommer men en sådan kraft, at jeg var bekymret over om bilen tag ville slippe uden men. Eva sad/lå på bagsædet og var mig utro med Michael Jackson. Selvom det lyder utroligt var hun meget tavs og kom kun med få kommentarer. Eva kan godt være stille få timer ad gangen, det kræver bare at hun er hæs.

Snotskaden aka Eva Buxbom har været slemt ramt af uheld på det seneste. Efter VM master var hun lidt uheldig, da hun vred om på sin fod, heldigvis ikke noget alvorligt. Dette bevirkede, at hun i nogle dage hoppede rundt på et ben for at aflaste sin ankel. Jeg fik hurtigt døbt hende ”hopskaden.” Da foden så var klar til træning igen, var den så gal i den anden ende. En ond halsbetændelse ramte den stakkels hopskade. Den er efterhånden på vej retur, og nu er der kun en let forkølelse tilbage (snotskade). Nogle har påstået, at Eva har trænet for meget og for tungt, jeg vil garantere at denne gang, er det bestemt ikke tilfældet. Hun er maksimal restitueret.

Da Helge har bestemt at Park Hotel kun er for de vigtigste personer inden for styrkeløft og ingen af os andre på det danske hold falder under den kategori, er vi blevet ”deporteret” ud til Ibis Hotel 4 km. væk fra stævnet. Dolly fik rig mulighed for at gøre det, hun gør bedst nemlig at brokke sig. Hun ville have et værelse med køleskab til sin ymer, det kunne den stakkels mand i receptionen desværre ikke hjælpe hende med, da ingen af værelserne har den slags luksus. Hotellet er som sådan ganske ok, men at tage samme pris for dette hotel som for det andet er nok lige groft nok. Jeg har da også kun en anke, nemlig at det kunne være dejligt, hvis afløbet i brusekabinen virkede således at vandet forsvandt derned i og ikke sejlede ud over kanten og ind i værelset.

Ved morgenmaden fik vi hilst på Klaus Brostrøm og Bertel. Klaus kunne berette, at han var blevet lokket i ufører af landstræneren. Bertel har nemlig en last med den gyldne måge. Klaus blev lokket med derind, og måtte indtage dette elendige mad som forhåbentlig ikke har forvoldt uoprettelig skade på hans bedre vante smagsløg med rod i det franske køkken. Jeg kan faktisk også godt være flink, hvilket Dolly måtte indrømme efter morgenmaden. Jeg havde købt en lille morgengave til hende. Hun troede jo selvfølgelig straks det værste, men åndede lettet op, da hun så gaven. En dejlig chokoladejulekalender. Da vi senere mødte Helge, ville hun lige høre ham ad hvad han nu havde købte til hende. Her må i selv gætte hvad han sagde til det.

Helge, Klaus og Bertel har ingen af os set siden kongressen. Den startede klokken 14.00 og er i skrivende stund ikke slut. Dollys tarme skreg på mad og da Bertel ikke kunne sige hvornår de blev færdige med tekniskmøde valgte vi at indtage aftensmaden, på hotellet, uden resten af truppen. Det var et forbavsende godt måltid hvilket ikke altid gør sig gældende med hotelmad.

Dag 2, tirsdag, Jørgen Michael Buxbom Rasmussen

Som det morgenmenneske jeg nu engang er, stod jeg op 6.30 for at træne sammen med Dolly. Dels skulle hun lige køre den sidste lette træning inden hun skal i ilden på torsdag, og da jeg har været så letsindig at tilmelde mig TSK Cup skulle det gamle sølle skrog lige aktiveres. Efter endt træning mødte jeg Sune Bak som på mystisk vis var blevet indlogeret på Park Hotel, da løfterne fra Cameroon havde meldt afbud. Herefter suste Dolly og jeg retur til Ibis for at indtage de morgenmads rester som det russiske og ukrainske landshold måtte ha levnet. Snakken gik lystigt om alt mellem himmel og jord, store emner som truslen fra Indien samt mobiltelefoner fra 90erne blev berørt. Resten af formiddagen gik med arbejde, for mit vedkommende, da jeg meget snart har en skriftlig eksamen i anatom og skadesforbyggende træning.

Hen under eftermiddagen skulle Dolly luftes, turen gik ind mod Centrum hvor kontrasterne på bygningerne straks springer i øjnene. Arkitektoniske perler side om side med gamle afskallede pudsfacader pryder generelt bybilledet. Nok kultur, herefter gik turen til et større mall lidt uden for centrum. Dolly havde det store kalvskind fremme og spenderede en mindre formue på en lidt for lille T-shirt. Jeg overvejede kraftigt om ikke den 20litter store øl skulle indkøbet og fortæres sammen med de to fisk men holdt mig dog i skindet. Dolly havde lyst til at lege så vi købte et spil uno som efterfølgende blev flittigt brugt. Hold dog k... hvor de snyder de to høns.

Klokken 1700 var der løfter og træner møde på Park Hotel hvor strategien for den danske indsats blev lagt. Herefter var det tid til indmarch og Sune meldte sig frisk til at bære det Danske skilt sammen med Bertel, som dog ikke virkede helt så scenevant. Det trak dog noget ud idet teknikken ikke helt spillede. En masse børn dansede en form for folkedans og tamburkorpset svingede stavene lystigt, måske lidt for lystigt idet lederen fik sin stav smidt ud til publikum. Det lykkedes dog langt om længe at få afsluttet dette sammenrand af ”underholdning”. Mathias sluttede sig til flokken, så nu er holdet fuldtalligt og det obligatoriske holdfoto blev taget, tilsyneladende af en mand med abstinenser. Sune har rystet mig dybt ”kyllingen fra EM er tilbage”, tænk at han har passet og plejet den siden maj, han bliver en god far engang. Han forsøgte straks at udlevere den til mig, men begrundelsen holdt ikke i byretten. Det sidste jeg hørte ham sige er at den bliver udleveret til Bertel fordi han ikke er sprunget ud af skabet med hensyn til hans mellemnavn.

Det var alt for i dag, i morgen klokken 10.00 skal første danske løfter i ilden, Eva Buxbom løfter i 57kg. klassen.

Dag 3, onsdag, Jørgen Michael Buxbom Rasmussen

Så skulle den første danske løfter i aktion i skikkelse af Eva Buxbom. Der var ingen problemer med kropsvægten, så der blev indtaget morgenmad på hotellet. Bertel (Oluf er det hemmelige mellemnavn) dukkede frisk og veludviklet op og vi satte kursen mod Park Hotel. Eva kom smertefrit gennem indvejning og udstyrstjek, det skulle da bestemt belønnes så hun indtog lidt sødt til ganen. Snotskaden begyndte herefter sin opvarmning i squat. Der manglede lidt overskud på de rå sæt, men i dragten gik det ok og sidste løft på 130kg., så egentlig ganske hæderligt ud. Bertel og jeg hold fast i startvægten på de 145kg. Eva får 3 hvide lamper for indsatsen, men der var ikke til mere i dag. Hun prøver på 150kg. i både andet og tredjeforsøg, men mangler simpelthen power.

Bænkpres stod på menuen og opvarmningen gik igen uden problemer. Sidste løft på 70kg. sprøjtede op, og vi valgte at holde fast på åbneren. Eva åbnede på sikre 75kg. for ikke at tage nogle chancer og fik en teknisk åbenbaring, idet hun endelig fik lagt sig ordentligt på bænken, dommerne kvitterede med 3 af de hvide. I andet forsøg fik hun, sammen med sin nye åbenbaring, klaret 80kg., igen med 3 af de hvide. Let var den nu ikke, og Bertel bestilte 82,5kg. til sidste forsøg. Dette var absolut dagsmax og Eva får lidt heldigt løftet godkendt med dommerstemmerne 2-1, selv om stangen synker lidt i den ene side.

Dødløft, som normalt er en dejlig dessert for Eva, savnede også lidt saft og kraft i dag. Der blev pebet lidt i opvarmningen, men Bertel stod fast på åbneren. Det lykkedes dog uden de helt store kvaler at trække åbningsløftet på de 160kg. Herefter var der bare ikke mere i Eva og 170kg., som under normale omstændigheder ikke ville volde problemer, var bare umulige at løfte.

Totalen blev 387,5kg., som er langtfra hendes års bedste. Alligevel tillader vi os at være tilfredse idet optakten ikke på nogen måde var optimal. Positivt var det dog med bænken, som nu synes at være blevet opgraderet teknisk. Mon ikke at Eva med et frisk immunforsvar tager revanche mod kiloene igen til DM A.

Hen under aften fik vi samlet holdet til hyggelig fællesspisning, på ”The golden fish” sammen med vores venner fra Island og et par finske trunter. Efter et dejligt måltid drog Dolly, snotskaden, Oluf og jeg tilbage til Ibis, hvor vi sluttede dagen af med et slag uno. Det var alt for i dag. I morgen skal Dolly i action, vi håber at de andre løftere og vi overlever den tiltagende stank af hvidløg, som breder sig i Dollys nærvær.

Dag 4, torsdag, Jørgen Michael Buxbom Rasmussen

Jeg havde en vigtig træningsaftale med team chicken (Sune og Mathias), som ikke har kunnet formå at skille sig af med kyllingen (ved ikke om Oluf savner den). Denne havde de valgt at tage med til dagens morgentræning. Jeg lod mig dog ikke påvirke og kørte mit program.

Dagen stod i Dollys tegn, idet hun skulle i aktion i dagens dyst i 72kg. klassen. Hun havde ytret ønske om, at hun gerne ville have Mathias, Bertel og jeg til at hjælpe sig under konkurrencen. Sådan skulle det desværre ikke gå, da Spring Milan stod i døren ved opvarmningen. Da der kun måtte være 2 hjælpere pr. løfter, valgte vi, at jeg forlod opvarmningsområdet. Der var dog ingen kontrol med hvor mange hjælpere der var under konkurrencen, så der slap de ikke for mig. Opvarmningen gik efter sigende godt, og Annette åbnede på 200kg. i squat, men der manglede lige lidt i dybden, og løftet blev underkendt 2-1. Det var straks meget bedre i andet forsøg og Annette lavede et overbevisende let løft med god dybde godkendt med alle 3 dommerstemmer. 212,5kg blev bestilt i sidste forsøg, Annette kan tilsyneladende ikke høre coachens stemme og vælge at vende for tidligt og kommer langt frem i ryggen og misser løftet.

Så var det tid til bænkpres. Mens Annette varmede op, kunne jeg nyde en kop kaffe uden uopløste bønner sammen med Helge og Klaus. 20 minutter kan ret hurtigt gå, og Annette med følge fik ikke afsluttet deres opvarmning i god nok tid til at ændre startvægt. Dette skulle vise sig at blive skæbnesvangert for Annette, der ikke formår at få godkendt et bænkpres, og dermed ryger ud af kampen om totalen.

Nu skulle Annette så gøre skaden god igen ved at få revanche i dødløft. Opvarmningen forløb efter sigende godt, og åbneren på 200kg. var da også ganske ok. De 200kg. satte Annette på en øjblikkelig 2. plads, kun overgået af Priscilla Ribic, USA, som bare kan det der med dødløft. Med en serie på 215 – 235 – 240kg. verdensrekord, satte hun alle konkurrenterne på plads både i dødløft og totalen. Det skulle nu ikke afholde os fra at forsøge at bevare sølvet. Der var hård kamp om metallet og både russeren, nordmanden og brasilianeren var med i kampen. Annette skulle på 210kg., i sit andet forsøg, som hun løftede, dog ikke med meget overskud. Vi bestilte 217,5kg til sidste forsøg for at få de andre til at løfte først, hvilket næsten lykkedes. Kun russeren holdt sig kunstigt højt oppe i kampen om totalen, men da hendes andet forsøg på 210kg. på igen måde var lette, virkede de 220kg. som en parodi.

212,5kg. ville udløse sølvmedaljen til Annette, på kropsvægt foran nordmanden, det blev vægten så justeret ned til. Annette fik løftet vægten, som var absolut dagsmax, og kan nu pryde sig med atter en VM medalje i dødløft til samlingen stort tillykke til hende.

Herefter var det tid til lykkelig genforening med tennisklubben, hvor team chicken, Dolly, snotskaden og jeg indtog et dejligt måltid. Jeg der grundet den kommende stævneaktivitet, ikke må få de store mængder mad, kunne atter engang konstatere at kyllingen er kommet på rette hylde, idet ingen fra team chicken kan spise en hel pizza (kæft nogle svagspiser).

I morgen er det hviledag inden lørdag hvor vores to herre løftere skal i action.

Dag 5. fredag, Jørgen Michael Buxbom Rasmussen

Hviledag med diverse kedelige gøremål.

Dag 6. lørdag, Jørgen Michael Buxbom Rasmussen

Dagen bød på styrkeløft, når det er bedst, men inden vi kommer dertil var der morgentræning sammen med Dolly og Snotsskaden. Efter at de gamle gigtplagede knæ havde skabt sig højlydt, under squat og dødløft, var det tid til morgenmad hjemme på Ibis Hotel. Det lave kalorieindtag har endelig givet pote og jeg nærmer mig nu min vægtklasse.

Mathias (Team chicken vol 1) var den første, af de to danske løftere, der skulle i action i dag. Mens han vejede ind fik jeg flere anekdoter, fra kridttiden, fra både Helge og Klaus. Sune dukkede også op medbringende den udkneppede kylling. Denne blev på behørig vis overdraget til min varetægt. Begrundelsen herfor skulle være at jeg ikke spiste op, for team chicken, i torsdags og min i øvrigt generelle tilbageholdenhed med indtagelse af kalorier. Utrolig tynd begrundelse men galant som jeg er tog jeg imod.

Mathias havde sat næsen op efter noget godt i totalen i dag. Hans opvarmning gik rigtig godt, så åbneren på 310kg. blev fastholdt. Desværre mister han balancen, på sit åbningsløft, og misser sin åbner. Andet forsøg var straks bedre, dog ikke super let, og løftet blev godkendt 2-1, den ene sidedommer mente at stangen lå for lavt på ryggen hvilket nok ikke var helt forkert. Mathias får 325kg på til det sidste løft. Han laver dagen letteste løft men der mangler desværre lidt på dybden.

Så skulle der bænkes og opvarmningen manglede lige det sidste, åbneren blev justeret ned til 210kg. Desværre bliver løftet underkendt på grund af løftet røv. Bertel bestilte 212,5kg til andet forsøg, og det var jo egentlig også den oprindelige åbner, løftet blev godkendt uden problemer. Til sidste løft blev der bestilt 220kg. og det var det bedste løft som Mathias fik lavet i dag med god teknik og overskud til mere. Hvad der gik galt i opvarmningen under dødløft ved jeg ikke, men på mystisk vis missede Mathias sit sidste opvarmnings løft på 275kg. første gang. Efter en stor verbal sviner var der dog mere held i sprøjten. Vi tog ingen chancer og satte startvægten ned fra de oprindelige 295 til 275kg., for ikke at risikere totalen. På plateauet ser det meget bedre ud og de 275kg. sprøjter op. Der bliver sat 295kg. på stangen til andet forsøg, og igen ingen problemer, løftet godkendt. Mathias får 310kg. på stangen, til sit sidste forsøg og det er utrolig tæt på, men desværre taber han stangen ved lockout. Totalen bliver 825kg. men med lidt mere held med tredjeforsøgene ville det have blev til 855kg. Mathias slutte på en 14.plads i det stærke felt, der bød på styrkeløft når det er allerbedst. Anibal Coimbra fra Luxemburg overraskede alle og slog russeren. Med et imponerende dødløft på hele 370kg Europa rekord trak han guldet hjem med en total på 1027kg. til publikums store jubel.

Der blev lige 15min pause til at få lidt mad inden Sune (team chicken vol2.) skulle varme op. Sune laver en god opvarmning, med et sidste løft på 305kg. lige til vandret. Åbneren på 330kg. blev løftet i fin overbevisende stil og vægten blev øget til 350kg. Sune klare også dette løft, men er presset lidt i sin udgang og sit opspænd. Sune prøver, i sit tredje forsøg, kræfter med 360kg. dansk rekord, men kommer for meget på hælene og må samles op af spotterne. Sidedommeren (Helge hvem ellers) kvittere med at kalde Sune for KYLLING da han er på vej ud. Jeg overvejer om kyllingen skal retur da formandens ord jo er lov.

I Bænkpres har Sune vist gode takter, senest til ligafinalen hvor han løftede 265kg. Han åbnede let på 255kg., som uden problemer blev godkendt. Herefter blev vægten øget til 262,5kg og dette var en gentagelse af åbneren. Sune sluttede af med at lave dansk rekord, i bænkpres i sit tredje forsøg, med et løft på 267,5kg.

Dødløft opvarmningen gik rigtig godt og vi valgte at øge åbneren dog kun med 2,5kg idet det ville give danskrekord i totalen. Sune lave et rigtig godt åbningsløft på 292,5kg og total rekord på 910kg. Andet forsøg bliver 302,5kg som ligeledes bliver trukket hjem uden problemer og totalrekorden blev nu 920kg. Den beskedne herre fik sine 310kg. på i sit sidste forsøg, også det bliver klaret, og der var til mere i dag. Totalen på 927,5kg. er en flot forbedring af den danske totalrekord, og hvad der vil egentlig var endnu flottere en 9, plads i totalen i det stærke felt.

Top 3. blev et brag af en dyst mellem to russeren en polak og litauer. Polakken fik underkendt sit verdensrekord forsøg i squat på 430kg, men tog guldet med 422,5kg. Litaueren satte verdensrekord i bænkpres med 317,5kg. Men russeren, Maxim Barkhatov var ligeglad han kunne nemlig dødløfte og fra en 3.plads i totalen trak han i flot ”rigtig stil” en verdensrekord på imponerende 387,5kg., i dødløft og satte total verdensrekord på 1072,5kg. Dermed henviste han sin landsmand til anden pladsen på kropsvægt, og han så unægtelig ikke glad ud ved medaljeoverraskelsen.

Begge de danske dommer var også på arbejde i dag. Klaus sad i jury både i Mathias og Sunes vægtklasse og Helge sad som sidedommer i Sunes klasse.

Det var alt for i dag jeg er ret baldret efter at have været på i over 12 timer, med stramme knæbind og andet godt uden ordentlige pauser.

Diverse fra lørdag, Klaus Brostrøm

Lørdag var på mange måder en travl dag. Vi havde to løftere, som skulle i ilden, og det vil Jørgen fortælle en masse om; men her skal der lyde ros til løfterne, Mathias og Sune, samt trænerne for en god indsats; ja, Sunes total på 927,5 er vel en slags gennembrud - og så var det også en god dag for hele teamet, fordi der blev arbejdet godt.

Helge skulle dømme i 120 kg klassen, og jeg var jury i 105. Da den klasse var færdig, blev jeg bedt om også at være jury i 120 kg klassen, så Helge og jeg har set meget styrkeløft på "forreste række". Helge ydede en god indsats. Han var konsekvent og havde den samme linje hele vejen igennem. Dette medførte nogle gange, at han sad alene med en rød lampe, men i juryen var vi generelt enige med ham og bad de to øvrige dommere om at finde samme linje.

På baggrund af at have siddet i jury i 4 klasser og set andre fra tilskuerrækkerne er der nogle forhold, som jeg har lyst til at kommentere:

En del løftere får i squat en dårlig start eller bommer ud. I enkelte tilfælde er det, fordi de slet ikke kan få stangen op og dermed har valgt en for tung startvægt, men i endnu flere tilfælde skyldes det forkert træning i dybden hjemmefra. De har trænet typisk 2-5 cm over vandret, men mener, at når det gælder, kan de komme længere ned. Selv i det sidste forsøg i opvarmningen inden konkurrencestart ser man, at ganske mange ikke er kommet langt nok ned. Vaner med hensyn til dybden er kodet dybt ind i centralnervesystemet og ændres kun vanskeligt. Derfor kunne man se flere, som godt kunne løfte vægten, men altså manglede 2-5 cm i dybden for at kunne få et godkendt løft. Endelig spiller selvfølgelig nervøsitet, forventningernes pres, valg af korrekt startvægt m.m. ind. - Andre dårlige vaner, som kan være blevet forkert indkodet under træning er løft af enden, hoved og fødder. Også ved VM er det ofte de samme løftere, som stævne efter stævne f.eks. letter balderne fra bænken.´

Dommerstandarden ved VM har generelt været god, og enigheden blandt dommerne om f.eks. strakte arme i bænkpres var stor. I øvrigt kunne alle de løftere, jeg så, strække armene ud og låse albuerne og gjorde det også. - Der er imidlertid ét problem, som jeg har talt med IPF om. For mange sidedommere venter alt for længe med at få armene ned, så overdommeren kan give startsignal, uden at der er noget problem, som skal markeres. Det kan være tungt at stå/ligge nogle sekunder for længe med en tungt belastet stang, og det synes jeg, at vi skal være opmærksomme på hjemme også. - Noget, der virkede godt, var konsekvent indgriben fra Technical Controllers side. Det var sjældent, at der kom andre end en løfters to hjælpere op på den til trænerne indrettede del af podiet. Det gav mere overblik og gode arbejdsbetingelser for trænerne.

Og så en lille tanke: Ved et VM gælder det selvfølgelig om at opnå den bedst mulige placering. Hvis man ved at bede om en vægt på 2,5-5 kg mindre end det, man måske gerne ville løfte, men ikke er helt sikker på at kunne klare, og dermed får forsøget godkendt, ville dette her ved VM i flere situationer have givet en forbedring på mindst én placering, og i mine øjne er det ikke ligegyldigt, om man bliver nr. 7 eller nr. 8, hvis muligheden for en bedre placering er til stede. - Endelig ser man også ganske mange løftere bede om vægt ud fra ren matematisk tankegang. Hvis jeg øger med f.eks. 15 kg, bringer dette mig foran den og den med 2,5 kg. Ja, i teorien kan dette være godt nok, men hvis chancen for at gennemføre løftet med held er små, nytter det ikke at kunne regne, når der i stedet er brug for større kraft - og så medfører det ofte en dårligere placering.

Men lørdag var en god dansk dag i Plzen, og det er nogle dejlige mennesker at være sammen med.

Dag 7, søndag, Jørgen Michael Buxbom Rasmussen

Så kom sidste dagen ved dette års VM. Her kunne jeg sammen med det meste af den danske trup nyde styrløft af meget høj klasse, idet 120kg+ drengene leverede nogle fantastiske løft. I squat fyrede russiske Dmitry Ivanov, nok verdens største baby på 187kg., nogle fantastiske verdensrekorder af. I squat åbnede han på lette 442,5kg. godkendt 3-0. Herefter en beskeden øgning til 460kg i andet forsøg, som også var lette blev desværre underkendt 2-1 på dybden. Samme vægt i tredje forsøg var der mere held med og løftet blev godkendt med dommerstemmerne 2-1. Desværre for den russiske kæmpebaby bommede han bænken og får derfor ikke sin rekord registret.

Hvad der er skidt for nogle, er jo som bekendt godt for andre. Spingl Milan fra værtslandet havde nok ikke regnet med at kunne få hængt bronzemedaljen omkring halsen, da han på nomineringen lå til en 10. plads. Men 8 godkendte løft og en total på 1072,5kg. er jo et ganske godt fundament. Kampen om guld og sølv var et rent ukrainsk opgør. Viktor Testsov leverede 3 verdensrekorden i bænkpres med serie 330 – 342,5 – 350kg., selv om han nok var den rette vinder, lignede det lidt aftalt spil fra ukrainernes side, idet de lod Volodymyr Svistunov snige sig forbi i totalen. Det blev i øvrigt til en ny verdensrekord på imponerende 1132,5kg. Viktor Testsov måtte tage sig til takke med sølvet og en total på 1030kg., men som sidste års junior får han nok den total noget højere op de kommende år.

I dødløft er der ingen over Brad Gillingham, og han fik hele publikums taktfaste opbakning. Taget på Park Hotel buldrede, da han i sit sidste forsøg viste, at selv om man er masters løfter, kan man godt sætte konkurrenterne på plads. Brad Gillingham dødløftede imponerende 397,5kg (med rigtig teknik) og lukkede VM af på fornemmeste vis.

Tøserne hyggede sig undervejs i pauserne med det sædvanlige kortspil. Det blev dog for meget for Helge at se hvorledes kortene blev pakket og ikke blandet. Han tog konsekvent kortene fra Eva, og viste tøserne, hvordan det skulle gøres. Dog kunne jeg konstatere, at der måske er enkelte mangler ved denne metode, idet en stor del af kortene flød rundt på gulvet efterfølgende.

Nu er det tid til at lukke ned for denne beretning. Kyllingen har, som en rigtig kylling, en begrænset levetid og er nu slagteklar. Dens nye hjem bliver i tænderne på Klaus Brostrøms hund, som efter sigende er altædende. Nu er der kun den officielle banket tilbage med de sædvanlige takketaler, inden turen går hjemover igen i morgentidlig.

Håber i har nydt at følge med i min beretning, som sædvanen tro har taget overhånd.

Vi ses derude til stævnerne.

Med venlig hilsen

Jørgen Michael Buxbom Rasmussen.