EM Bænkpres 2011 Pilsen, Tjekkiet

Landstræneren Bertel og Jacob Stegelmann skriver om turen

Resultater: Damer & Herrer

Onsdag

Bænkpresbussen kørte fra Århus klokken 7 onsdag morgen. Og efter opsamling i Horsens og Kolding, var holdet fuldtalligt; Maj, Mikkel, Allan, Thomas, Tonni, Bertel og Jacob.

Vi var 12 timer om at nå vores destination nærmere bestemt Pilsen i Tjekkiet. Undervejs på turen var der højt humør, og turens mindste og letteste deltagere Maj og Mikkel, havde på en eller anden måde formået, at optage 3 sæder for dem selv. Så imens nogle sad mere eller mindre tæt, så var der mere liv og glade dage på bagsædet, hvor de 2 piger vente og drejede sig efter forgodtbefindende. Da vi cirka havde 3 timer tilbage, måtte vi omfordele pladserne lidt, da vi måtte konstatere, at Mikkel havde ligget lige længe nok og slappet af med fødderne oppe i vindueskarmen.

Vel ankomme blev vi fornemt eskorteret af Mikkel, Helges og Dortes søn, der præcis vidste hvad og hvordan vi skulle chekes ind og registreres.

Alle var trætte og lettere overvægtige efter køreturen, så afslapning, og mad for nogle enkelte af os, var sidste punkt på dagens program.

Helge briefede os lige omkring det tekniske møde, hvor der som før var fokus på udstrækningen.

Maj skal i ilden kl. 14.00 og Mikkel kl. 16.00, så herfra over and out indtil videre.

Torsdag

Det var så dagen, hvor vores første 2 deltagere skulle i ilden. Maj var den første og vejede ind en del under de 63 kg., så der var beordret god påfyldning af væske, da vejret var meget fugtigt hernede. Opvarmningen gik rigtigt godt, og selvom Maj løftede 120 kg. let til brystet under opvarmningen, så var hun pludselig i tvivl om sin startvægt, som hun gerne så ændret fra 125 kg. til 120. Der var 4 løftere tilbage i den første gruppe, men officials mente at vi kom for sent. Underligt, men på trænersiden følte vi os overbevidst om, at de 125 kg nok skulle komme op uden problemer. Maj fik let sit første løft, så det var naturligt at gå på 130 kg. Førstepladsen var en del væk, men sølvet var allerede sikret, så Maj skulle blot fokusere og udvise bestemthed i sit løft. De 130 kg. var også lette, så sidste forsøg skulle være 135 kg, som både ville være pr. og dansk rekord. Maj kan godt blive lidt påvirket af omgivelserne og går en del op i hvad de andre løfter. Dette er med til at forstyrre fokus, og gør at hun til tider bliver mere nervøs end nødvendigt. Men efter det første løft på de 125 kg., var det som om der faldt lidt mere ro på, og Maj udviste mere vindermentalitet end tidligere set. Maj fokuserede og hun viste, at det ikke var hende der frygtede vægten, men omvendt at vægten skulle frygte hende. Målrettet og bestemt gik hun på podiet, og ganske rigtigt var det vægten, der måtte bide i kanvassen, da den suverænt blev besejret i et nærved perfekt løft. Vi stod ærgerligt tilbage med en fornemmelse af at der var en del mere i Maj idag, og havde i et kort øjeblik glemt, at hun rent faktisk fik en velfortjent sølvmedalje. Tillykke til Maj og endda 9 hvide lamper og overskud, hvad kan det ikke blive til.

Så var tiden kommet til Mikkel, der inden indvejningen var lidt bekymret over vægten. Han var allerede dagen forinden opmærksom på dette, og fik ikke spist de mængder, som nogle af os andre indtog, og det var hårdt for ham, når han så godt kan lide mad. Mikkel var i begyndelsen af året lidt ængstelig for den nye vægtklasse, da han pludselig skulle veje 3 kg mere end tidligere. Mikkel mente ikke at han kunne tage på, men har siden opdaget, at det kunne han sagtens, og i dag overvejer han at stille op i åben klasse i bodybuilding. Lad os håbe for sporten, at han smider den tanke ud af hovedet…

Mikkel var i vægt, og fik derefter masser af mad og væske. Opvarmningen gik helt som forventet, og det sidste løft til brystet med 130 kg virkede overbevisende let. Mikkel elsker at komme på podiet, så når han har varmet op er nervøsitet pist borte og blot en by i Rusland. Mikkel fik let løftet 135 kg., og det næste løft på 142,5 kg. var også helt efter bogen. Sidste løft var på 147,5 kg., hvilket ville betyde pr. Da der var en del der bommede, afventede vi situationen, da vi pludselig fik duften af metal. Men situationen ændrede sig, og Mikkels belønning skulle ikke være metal, men udsigten til en pr i stedet. Mikkel løftede sikkert de 147,5 kg., og lavede derved pr. 9 hvide lamper blev det til igen, og Mikkel har åbnet et nyt kapitel hvor næste skridt er over de 150 kg. Tillykke med præstationen, flot og stabilt.

Som dagens kuriøse indslag, så gik strømmen netop som dagens sidste løft skulle afvikles. Det blev selvfølgelig ikke bedre af at det samtidig var et verdensrekordforsøg. Så sidste løft blev afviklet i komplet stilhed og i halvmørke. Russeren var ikke i nærheden af at få løftet, så sportsligt set havde det nok ikke nogen betydning. Men det blev naturligvis ikke bedre, da den efterfølgende præmieoverrækkelse foregik uden mikrofon, nationalmelodi eller lys. Da vi kom ud fra salen kunne vi se at himlen havde åbnet sluserne. Så det var formentlig pga. de store mængder vand, der skabte en del oversvømmelser på tage og i afløb, at strømmen forsvandt. Sådan kan det være svært at gardere sig mod naturen.

Fredag

Dagens løftere på podiet var Allan og Thomas.

Første mand til opvarmning var Allan. Opvarmningen gik planmæssigt, og på trods af heden følte Allan sig stærk. Trøjen sad også en smule strammere end normalt, så der var en lille smule nervøsitet om den planlagte startvægt på 235 kg ville kunne komme ubesværet ned. Allan kom ind til første løft, og på trods af at stangen havde lidt problemer med at komme ned i en god bane, blev vægten løftet og dommerne kvitterede med et godkendt løftet.

På forhånd var der enighed om at gå på 250 kg. Dels var vi overbevist om at det var en overkommelig vægt og dels er det nødvendigt at være med i den bedre ende af feltet. Desværre kunne Allan ikke høre startsignalet på andet løft, så han kom til at ligge med vægten i lang tid inden han besluttede sig for at starte. Resultatet blev et halvhjertet løft og vægten kommer ikke op. Efter vi konstaterede at problemet ikke var styrkemæssigt samt havde kigget lidt på de foreløbige resultater, blev der bedt om 252,5 kg til tredje forsøg. Denne vægt ville, med den aktuelle stilling, kunne give en bronzemedalje.

Desværre drillede teknikken på sidste løft, og vægten kom ikke op. Naturligvis var Allan meget skuffet over ikke at have vist hvad styrken var til.

Da Allans løftegruppe var færdig fortsatte de direkte med Thomas' gruppe. Der var valgt 265 kg som startvægt, en umiddelbart sikker vægt taget hans aktuelle styrke i betragtning. Og inde på podiet blæste Thomas vægten op i overbevisende stil, som resulterede i 3 hvide lamper fra dommernes side. Planmæssigt øgede vi til 275, hvilket også burde være en sikker vægt. Thomas var tændt og da det blev hans tur blev de 275 løftet i lige så overbevisende stil som startvægten. Klassen var meget tæt, så der var en del debat om Thomas' sidste vægt. Da Thomas meddelte at han nok skulle løft hvad der end blev sat på stangen, besluttede vi os for at køre den offensive linie med 285 kg.

Thomas gik på podiet og tog vægten godt ned på brystet, og med et kraftfuldt tryk blev stangen sendt i vejret, og vi var nu sikre på at den var hjemme. Men netop som armene skulle låses gik et eller andet galt og Thomas kunne lige nøjagtigt ikke få låst venstre arm. Så på trods af den umiddelbare skuffelse, over det ”kun” blev til 275, måtte vi huske os selv på at det trods alt var en ny dansk rekord, og at de 285 nok skal være der når marginalerne er på vores side. Selvom dagen ikke blev den fest vi havde håbet på, så må vi stadig glæde os over én ny dansk rekord, samt udsigten til større resultater i den nærmeste fremtid.

Lørdag

Lørdag skulle Tonni som den sidste mand løfte i -120 kg klassen. Som sædvanligt var der godt proppet i opvarmningslokalet når de tunge drenge skal løfte. Dette påvirkede dog på ingen måde Tonni, og opvarmningen gik fint og styrken så ud til at være lige i øjet. Tonni skulle løfte som sidste mand i gruppen, så vi havde rig mulighed for at studere de andre løfteres første løft. Endelig var det Tonnis tur, men allerede på udløftet begyndte det at gå skævt. Tonni udviste ikke samme stabilitet med vægten som under opvarmningen, og konsekvensen udeblev da heller ikke –vægten blev taget forsigtigt ned hvilket resulterede i at den ikke kunne nå brystet med ordentlig teknik. Umiddelbart virkede styrken god nok, men den dårlige bane bevirkede at vægte væltede ind over hovedet og spotterne måtte gribe stangen. Samtidig stod den finske træner og hoppede på sidelinien, da han mente at Tonnis hoved stak ud over bænken. Da problemet umiddelbart var at få vægten ordentlig ned, besluttede vi at gå på 315,5 –ny europæisk rekord. Dette var samtidig med til at give Tonni ekstra gejst til et godt løft. Men samme problem gentager sig, igen virker Tonni ikke så stabil med vægten, når han ligger og afventer startsignal. Og resultet bliver igen at stangen ikke kan komme ned til brystet i en ordentlig bane, som igen gør at han mister balancen med vægten på vej op. Så endnu engang må spotterne tage vægten. Vi beder om samme vægt i tredje forsøg, og en frustreret Tonni får en opsang om mere stabilitet og spænd i kroppen –ligesom under opvarmningen. Godt tændt går Tonni ind til vægten for tredje gang, men koncentrationen bliver hurtig brudt, da han får replace-signal efter at have fået stangen ud. Tilsyneladende fordi hovedet igen stikker ud over bænken. Positionen bliver rettet og han får stangen ud igen. Men skaden er sket og han ligger nu mere ustabilt end på de to første løft og da stangen mangler et par cm for at røre brystet forsvinder spændet i kroppen. Der bliver gjort et bravt forsøg på at presse stangen op, men banen er helt skæv og for tredje gang måtte spotterne tage vægten. Sikke et antiklimaks! Men der var ikke meget at sige til det. Det er bare tilbage til tegnebrættet og få forbedret teknikken –styrken fejlede ikke noget.

Tilbage er nu den sædvanlige banket og søndag formiddag tages der hul på de knap 1.100 km tilbage til Danmark.

Trænerduoen