EM Junior i Hamar, Norge d. 8-12 Juni 2010
Jan Lyhne rapporterer fra stævnet    
Tilhørende billeder fra rapporten

Dag 1 - Den lange rejse
 
Mandag d. 7. Juni 2010, kl. 07,45 på havnen i Frederikshavn. Det står ned i stænger, og efter lidt moderat fysisk pres lykkedes det for undertegnede at få 5 "morgenfriske herrer" ud af bilerne til det første "holdfoto" på dette års EM Junior odysee. Det lykkedes endda at få et smil fra både Jacob Bermann, Danny Iversen, Thomas Bay, Casper Futtrup og Coach Jesper O. Go´start på turen, trods møgvejret. 

Efter en lettere begivenhedsløs overfart til Göteborg kørte vi kl. 11,4 fra færgen, velvidende at der forude ventede 425 km til målet - Hamar i Norge. Men som de erfarne rejsende vi er, var vi også klar over, at trods strenge hastighedsregler i Sverige og Norge ville turen på højst tage 4-5 timer da der er motorvej næsten hele vejen. Jae. Det var så turens første fejltagelse, for efter ca. 100 km røg vi ind i "lidt" vejarbejde. Og i disse lande er vejarbejde en alvorlig sag, hvor Alfreds Nobels mest kendte efterladenskab - dynamit - er en væsentlig faktor, når store sten, klipper og småbjerge skal ryddes af vejen for, at give plads til asfalterede veje. Så de næste 300 km kørte vi mere eller mindre spidsrod mellem kæmpemaskiner på larveføder, lastbiler, vejarbejdere og fotofælder, før vi endelig kl. 18,40 - 20 min før starten på teknisk møde, rullede ind foran hotellet, efter 6 timer og 55 min. på "helvedes landevej, med en fornemmelse af, at Cyberpasset i januar er lettere fremkommelig end E6 mellem Göteborg og Hamar på denne dag i juni.

Mens drengene blev indkvarteret smuttede Jesper og undertegnede til teknisk møde, hvor der var et par få ændringer uden større betydning for vore drenge. Værre var det, at arrangørerne nogle dage i forvejen ændrede antallet af indvejninger så 75 og 82,5 nu pludselig er 2 grupper i samme indvejning. Træls for os da Jacob, Thomas og Danni nu løfter i samme indvejning, med deraf følgende pres på alle vi danske.

Jesper følte sig en smule dårlig, og lignede oprindelig talt noget katten havde slæbt med ind, da han luskede op for at kravle til køjs. Jeg skulle til dommerseminar, og efter det tjekkede jeg op på Jesper som absolut ikke havde det godt. Så nu krydser vi fingre for, at han bliver frisk inden det går løs på onsdag. 

I morgen skal 2 udvalgte deltage i åbningsceremonien og jeg skal dømme de lette herrer. Ellers står den på let træning for drengene, mens Jesper skal prøve at blive rask asap.
I øvrigt er hotellet okay. Ikke til prisen - det er for dyrt til et almindeligt "scandic niveau" hotel - men ellers okay. Til gengæld er både stævnesal øvrige faciliteter, som alle er en del af hotellet, helt i top, og alle glæder sig til at komme i gang.

Billeder fra Dag 1, med tilhørende kommentarer.

Dag 2 - Ventetid

Tirsdag gik det så løs. Kl. 12,00 var der officiel åbningcermoni, hvor de to stolte vasaler Thomas og Jacob, på fornemste vis repræsenterede Danmark under den aldeles nydelige ceremoni. Det var også dagen før de første danskere skal i aktion, og dagen hvor Jesper O skal forsøge at blive så frisk at han er klar til at træde i karakter som coach.
Undertegnede var dommer i de lette herrer 52-67,5 kg, og her var der traditionen tro en fransk favorit der bommede ud - ganske som sidste år i Sverige. Men bortset fra det så stod der Rusland på det meste af førstedagen.

Jacob - den lille "prop" - er ikke i vægt endnu. Men han er jo en seriøs ung mand, så vi nærer ingen unødige bekymringer på hans vegne. Og skulle det kikse, og vi står med 3 mand i 82,5 kg klassen, har Danni meldt sig frivilligt til, at rykke op i 90 kg, hvor han i øvrigt sikkert kan placere sig bedre. Men det afgøres først i morgen efter morgenmaden (og morgenvejning). 

Ellers er dagen gået med småsysler. Danni som jo er en analfabet udi IT verdenen, har nu fået sin egen mailadresse. Futte mente at nu skulle det være, så han oprettede fluks en hotmailadresse, så fremover kan alle kontakte Danni på danni_87 (snabel-a) hotmail.com - både venner og kvinder som finder tømrersvendens maskuline charme uimodståelig.

Senere kørte vi en tur ind til Hamar for, at se "Vikingeskibet" det berømte og meget markante olympiske speedskating stadion fra 1994. Futte var dybt imponeret og konstaterede at halen var 300 m. bred, og væsentlig længere, og efter lidt diskussion frem og tilbage måtte han og Danni hjem til hotellet, hvor "lærer google" hurtigt kunne oplyse at hallen var 260 m..........lang. Nu er Danni jo heldigvis ikke den som hoverer..............ret længe.

Der blev også tid til et besøg i Hamar storcenter, hvor vi besøgte den lokale "føtex". Her lykkedes det Futte at finde en ltr. yoghurt til kun kr. 30,00. Han kunne også have valgt en ltr. letmælk til kr. 15,95 eller en dværgagurk til kr. 18. Det er så dyrt heroppe at man skulle tro det vat løgn. Bl.a kan man overfor hotellet, på en tankstation, købe en "stor stegt Pizza (30 cm) til kun kr. 169..........:) 

Danni kunne glædestrålende fortælle at den danske delegation, i morgen får besøg af en af hovedmændene bag EM Junior i Danmark i 2012 i Herning som sammen med en delegation er på research i Hamar. De har så inviteret drengen ud at spise i morgen aften som en fornem gestus. Drengene får en aften "out in town" og vi gamle kan få ro til at se lidt nynorsk TV.

Billeder fra Dag 2, med tilhørende kommentarer.

Dag 3 - Sandhedens time

Endelig onsdag. Nu er det alvor. Ikke mere pjat, nu skulle der løftes. Jeg var dommer i damernes 56 og 60kg fra morgenen - og var for øvrigt ved at sove over pga af disse natlige rapporter!! Om eftermiddagen var det så Jacob, Danni og Thomas der skulle i konkurrence i hhv 75 og 82,5 kg klasserne, hvis de da holder vægt. Jacob har lagt lidt over, men fra morgenen af var han kun 100g over og dermed "i vægt", konkluderede Jesper og undertegnede. Thomas havde hele tiden vist at han har styr på vægten, så han bekymrede os ikke. Og hvad så med Danni? Jo Danni følte ikke at han ville få opmærksomhed nok, når de skulle løfte 3 danskere i samme indvejning, og derfor fik han den strålende idé at rykke op i 90 kg klassen. Begrundelsen var ganske fornuftig, for han ville helt sikkert kunne placere sig bedre i 90 som var knap så hårdt besat som 82,5 kg og dermed score lidt flere points. samtidig ville det ikke blive helt så presset når der kun var 2 mand i dag. Én i morgen og én på Fredag. Så Jesper og jeg var helt indforstået med ønsket, selvom vi selvfølgelig mener at han flygter op i 90 for at undgå Thomas Bay....:) 

Nå men Jacob og Thomas blev indvejet og det viste sig herefter at der var 10 i 75 og 13 i 82,5 kg. Det betød med stævnestart kl. 16,30 at vi kunne se frem til at være færdige ved 21 tiden, hvilket også kom til, at holde stik.

Jacob var tændt, og havde jeg tvivlet på, om han kunne holde stilen fra DM-A ,blev den tvivl gjort grundigt til skamme. Knægten har en selvtillid der er meget lidt jysk. Men at han har noget at have den i satte han en tyk streg under i løbet af eftermiddagen og aftenen. 
Med en helt igennem fantastisk indsats leverede han 9 godkendte løft. Og da "røgen lettede" havde han med serien 260-140-260-660 sat 3 nye personlige rekorder samt dansk junior- og senior rekord i benbøj med 260 kg og dansk juniorrekord i totalen med 660 kg. En fornem præstation som placerede ham på 6. pladsen i klassen. 

Thomas havde også på forhånd sat næsen op efter personlige rekorder, men da hans sidste opvarmningsløft i benbøj totalt kiksede blev Thomas alvorligt nervøs, hvilket prægede den indledende del af konkurrencen, hvor han kun fik sit åbningsforsøg i benbøj på 250 kg. I bænkpres blev det til 175 kg før han i dødløft satte personlig rekord med 262,5 kg. Totalt 687,5 kg. Og selvom Thomas var lidt skuffet var det absolut en godkendt indsats fra hans side, og det rakte da også til en 9. plads i klassen. Dermed har vi nu 7 points i nationskonkurrencen, inden Dani og Casper skal i ilden.

Som nævnt i går, var hele holdet inviteret på spisning af Jan Nielsen og følg fra Messecenter Herning, og ved 21 tiden kunne Jesper og de 4 drenge køre ind til Hamar for at få lidt gratis mad i skrutten. Jeg blev tilbage på hotellet, da jeg skulle hente Tina Ø på banegården hvor hun ankom fra Oslo Lufthavn. I morgen skal hun op til international dommerprøve, og vi krydser allerede nu fingre for hende. I øvrigt var det vist godt jeg ikke kom med, for Jacob har nu ondt i maven.....Måske en madforgiftning? Gratis mad kan jo også være fordærvet

Billeder fra Dag 3, med tilhørende kommentarer.

Dag 4 - D-Dag

Torsdag morgen. Den 4. dag ved EM. Solen var brudt igennem skyerne, og vejret i Hamar var for første gang siden vi ankom både tørt og behageligt. Men det var også D-Dag. D for Danni som skulle i konkurrence i 90 kg klassen. Hvis han da kunne komme op i vægt :-). Klassen var først programsat til start kl. 16,30 og inden da var det de tunge piger som skulle afgøre deres kamp om medaljerne. 
Jeg var dommer (technical control) og oplevede noget jeg aldrig havde troet skulle overgå mig. Jeg var nemlig nærmeste vidne til, at 2 russere blev snydt for guldet i både 67,5 kg og 90 kg klasserne. I 67,5 var det en finne som 3 gange i træk var ude af stand til at strække benene ved afslutningen af løftet, og alligevel fik det sidste forsøg godkendt 2-1 og dermed undgik den "fortjente udbomning". I 90 kg klassen havde polakkerne "tvangsfodret" deres atlet op i klassen. Faktisk måtte pigen gøre sit hår drivvådt, for, at komme op på 82,55 kg og dermed i 90 kg klassen. Alle numrene og de mange glas vand havde sat sit præg på atleten som kom i voldsomme problemer i dødløft og helkiksede de 2 første forsøg. Det tredie forsøg indeholdt en lang perlerække af regelbrud, så som manglende udstrækning, nedadgående bevægelse m.m. Men af uransagelige årsager fik hun løftet godkendt 2-1 og "tyvestjal guldet fra russeren. Det var hverken pænt eller sjovt at se det jeg vil betegne som endnu en skandale i vores ellers så herlige sport.

Tina Ø. Jensen. DSF´s næstformand ankom i går aftes for en kort stund, for i dag at aflægge praktisk prøve til international dommer. Og Tina skuffede ikke, og bestod med glans så hun nu fremover er at møde med blåt slips i de danske og internationale stævnesale. Vi ønskede alle Tina tillykke, og jeg spurgte hende om den nyvundne status, sammenholdt med posten som forbundets næstformand, og formentlig kommende formand, ikke medførte at hun snart ville trække sig som formand for AaB Håndbolds fanklub. Til det sagde Tina, at det kunne hun da ikke. For hendes position i AaB medførte at hun overalt blev modtaget med smil og kæmpekrammere, samt en ekstraordinær krammer af håndboldstjernerne i ny og næ . Den er selvfølgelig svær at hamle op med kan jeg godt se. Og derfor vil jeg opfordre alle i DSF samt de der vil os det godt, til at give Tina et smil og en kæmpekrammer når og hvorend I møder hende. Til at tage kampen op mod håndboldstjernernes krammere vil jeg gerne opfordre alle herrer på tre-kamp og bænkpreslandsholdene til omg at kramme Tina når I møder hende. Så skal vi nok i fællesskab få hende trukket ud af AaB håndbolds kløer, og over til DSF - på "fuld tid":-)

Nå, men nu til Danni, dagens danske hovedperson. Han holdt fint vægten til 90 kg klassen, da han vejede ind på "hele" 82,60 kg. (100 g over grænsen) Og selvom Danni skulle forsøge at leve op til Jacobs suveræne og Thomas´ udmærkede resultater fra dagen før, var han helt rolig og overbevist om, at han kunne præstere hæderligt. Det gjorde han dog ikke - slet ikke. Næ Danni_87 (snabel-a) hotmail.com leverede i stedet sit livs stævne. Med 9 godkendte løft og overskud i alle tredieforsøgene satte han personlige rekorder over hele linien. 260 i benbøj. 165 kg i bænkpres og 255 kg i dødløft - totalt 680 kg blev det helt igennem fremragende resultat. Og med en 5. plads i klassen scorede han 6 points til holdkampen, så vi nu er oppe på 13 i alt med chance for mere i morgen.

Med de resultater de 3 første atleter har præsteret kan man allerede konstatere at succesen er hjemme, og selvom drengene er glade er det for intet at regne, sammenlignet med Coach Jesper. Sidst jeg så ham var han i løb - med armene op over hovedet - på vej rundt om hotellet:-) Jeg frygter at resultaterne er steget ham til hovedet. Men I så fald er det både velfortjent og forståeligt for Jesper har gjort et både godt og stort stykke arbejde for og med drengene. Og det er tydeligt at der er en god kemi parterne imellem. I øvrigt det samme indtryk jeg har af Kim Dahls forhold til vore unge talenter.

I øvrig blev den danske delegation igen beæret med besøg af delegationen fra Herning, som benyttede lejligheden til, at heppe på Danni.

I morgen Fedag er det så Caspers tur. Med start kl. 16,30 (slut ca. 21,00) skal han som den sidste dansker i "ringen" og forsøge, at leve op til de tre andres flotte resultater. 

Billeder fra Dag 4, med tilhørende kommentarer.

Dag 5 - Rosinen i pølseenden

Så nåede vi mesterskabernes 5 dag, som også var den sidste dag med dansk deltagelse personificeret i form af Casper Futtrup i 100 kg klassen der som- en ganske vist stor én af slagsen - rosinen i pølseenden sluttede et , set med danske øjne, hidtilopløftende EM.

Men før vi nåede så langt lykkedes det for Beermann at modtage stående ovationer af bl.a. flere af de stærke russere som bringer legenden om "The giant Beermann" med hjem til Rusland, dette gigantiske land som strækker sig den kvarte jordklode, fra Kaliningrad i vest til Sakhalin i øst. Og alt hvad Beermann gjorde var at køre max antal rep i squat. Ikke færre end 50 reps med 100 kg (5000 kg løftet i ét sæt) præsterede denne (pt. godt og vel) 75 kg lette unge mand. Hvorfor? Joee, de har en intern konkurrencekørende i denne disciplin hjemme i "The Gym" i Københavnstrup. Til sammenligning lykkedes det Danni at snuppe hele 17 reps. Hvilket han forklarede med, at han jo er i besiddelse af de eksplosive hvide muskelfibre i modsætning til Beermann som primært er bygget af de røde udholdende fibre..:-)

Apropos Danni. Nu har jeg i flere dage kaldt ham danni_87 (snabel-a) hotmail.com og så viser det sig, at det ikke er .com, men . dk han og Futte har valgt. Derfor hedder Danni fra og med dette øjeblik danni_87 (snabel-a) hotmail.dk hvortil I kan sende både lykønskninger og ægteskabstilbud.

Først på eftermiddagen sagde DSF´s nye internationale dommer - og næstformand - Tina farvel og rejste hejm til Danmark. Som afsked modtog hun en stor og hjertelig krammer fra (den i Rusland) legendariske Beerman, som dermed fulgte op på min opfordring fra dag 4.

Og så var det endelig blevet Caspers tur til at få udløst spændingen. Ingen problemer med vægten. Efter at have fået både morgenmad og lidt i løbet af dagen, viste vægten 99,35. 
Casper havde op til EM vist gode takter på samlingerne og havde da også sat snuden op efter en række personlige forbedringer. Og det lovede da også godt da han åbnede på 270 kg i squat. Supernemt, hvilket også var hensigten. Derefter 285 i 2. forsøg. Upsedasse. Løftet var faktisk rimelig ubesværet, men da Casper kommer op og skal modtage "rack" signalet, mister han balancen og træder et skridt frem, Surt, men da løftet, som sagt var rimelig ubesværet, øgedes vægten til 290 kg i sidste forsøg. Det løft gik også fint, men samtidig med at han bevægede sig op, knækkede han forover. Så på trods af at styrken var der stod der kun 270 kg på tavlen. 
I bænk åbnede han på 195 kg. Fik krampe og kiksede. Tog herefter 195 og 205 (PR i trekamp) totalt overbevisende, så det kiks kostede på totalen. I dødløft hed åbneren 270 kg, og så var var der PR i både dødløft og totalen. 2. forsøg på 280 kg blev ligeledes løftet overbevisende. I 3. forsøg blev der bestilt 287,5 som ville kunne sikre 5. pladsen i klassen. Men som 2. forsøgene udviklede sig blev forsøget ændret til 292,5 kg, som ville kunne have bragt en bronzemedalje i hus, på det tidspunkt. Desværre var det nok de 5 kg for tungt. Men med 755 kg forbedrede Casper sig med 25 kg totalt. Og der var helt klart mere at hente.

Caspers resultat betyder at Danmark, med 18 points er nr. 7 i nationskonkurrencen. Og selvom sidstedagen nok rykker lidt rundt på den placering, ser det ud til at vi vil kunne holde os i top 10 hvilket vil være et fantastisk resultat.

Efter at Danni og Casper havde været i pølen med russerne og Jacob og Thomas havde været på nettet, spiste vi sen aftensmad, og kl. 22,30 var alle trommet sammen til evalueringsmøde, hvor Jesper gennemgik hele forløbet op til, og under EM med hver enkelt af de 4 atleter. Han havde virkelig forberedt sig, og ramte præcis med både roser og ris. Noget som atleterne alle satte stor pris på. Derfor er det også hensigten at sådanne evalueringer fremover skal være en del af "turen" når man er med junior landsholdet til mesterskaber.

Lørdag bliver så den sidste dag i Norge, da vi umiddelbart efter banketten vender snuden mod først Göteborg og herefter Danmark som vi forventer at ramme Søndag formiddag. Afsluttende rapport får I umiddelbart efter banketten.

Billeder fra Dag 5, med tilhørende kommentarer.

Dag 6 - Afslutning

Lørdag morgen vågende vi op til den sidste dag i Norge. Og vel at mærke den første dag, hvor vi ikke var "på" i én eller anden udstrækning. Derfor tog vi alle - minus Thomas og Beermann, som skulle læse til eksamen, ind til Hamar by for at snuse lidt til den norske folklore samt købe lidt med hjem.

Efter et par timer vendte vi tilbage for at følge mesterskabernes sidste konkurrencer i 125 kg og +125 kg. Hotellets kongressal var fyldt til bristepunktet, og stemningen kogte, for det var nemlig i dag at Norges "store" håb, Carl Yngvar på 161 kg og 19 år, skulle løfte forhåbningerne til hans person. Og denne lidt specielle unge mand som trisser ligeså forsigtig og undseelig rundt - som det nu er muligt når man er 2 m høj, vejer godt 160 kg og har et barneansigt.

Den unge mand løftede pænt over et ton totalt. Og et uden at løfte sig helt ud, hvilket var lidt sært, da han blev slået med 5 kg af en Ukrainer. Og de 5 kg kunne han uden problemer have hentet i hvilken som helst af de tre discipliner. Specielt i dødløft var han overbevisende. Men det kan jo være de sparer ham, da han jo er junior 3 år endnu.

Efter sidste præmieoverrækkelse var der pause til banketten gik i gang kl. 20,00. Her ar der de sædvanlige roser og tak til alt og alle. Priser til de bedste atleter og nationer - og her det værd at bemærke, at Danmark sluttede som nr. 9 af 17 nationer. Det ER sgu da flot af knægtene. Maden var både god, alsidig og rigelig, så alle blev mætte uden at kunne tømme fadene ( hvad russere og ukrainere i den grad forsøgte). 

Kl. 23.15 sagde jeg godnat til drengene for at skrive denne sidste rapport og få den og billederne sendt til webmaster, og de 4 svende kunne nu frit more sig - uden for referat - og slå til søren, eller hvem de måtte falde over "helt indtil kl. 02,00", hvor vi kører mod Göteborg.

Billeder fra Dag 6, med tilhørende kommentarer

Epilog

Her på falderebet for hjemrejsen til Danmark, kan vi s tilbage på et Junior EM, som arrangørerne fortjener stor ros for. Alle faciliteter var i top. Super opvarmning, ideel stævnesal med god forberedelsesområde. 100 % kontrol med adgang til opvarmning og forberedelse ved hjælp af vagter. Kun de som havde fået "klippet" den gældende vægtklasse på deres ID kort havde adgang. Det var virkeligt effektiv. Nordmændene brugte ikke "Goodlift" systemet, men havde udviklet deres eget, som faktisk virker noget bedre og meget mere overskueligt, og efter min mening, er klart at foretrække. Deres onlinestreaming med webcam var også væsentlig mere "brugervenlig end Goodlift" som er lidt for prof. til den uøvede PC bruger.

Det sportslige plan har jeg jo i de daglig rapporter beskæftiget mig med. Men jeg ser en tråd fra sidste års EM i Sverige, når det drejer sig om juniorerne. De står sammen 100%. Og den eller de der skal løfte, mandsopdækkes af de andre som hepper, henter vand, bærer udstyr, ruller bind, fotograferer, filmer, kommer med "gode råd" osv. Det er virkelig fantastisk at være en del af. Og som jeg også skrev sidste år, så er denne nye generation helt anderledes end den gamle garde, hvor man, uden at det dermed er ment som generaliserende, ofte har været sig selv nærmest, . Her er det derimod én for alle og alle for én. Det vil sikkert også blive synligt på seniorplan efterhånden som disse unge atleter med deres anderledes tilgang til sporten og sammenholdet, gør deres entre i seniorrækken.

Med disse ord vil jeg nu afslutte rapporterne fra EM Junior 2010 i Hamar, Norge med en stor tak til drengene for deres engagement, resultater og måde at repræsentere Danmark og DSF på. Ligeledes en stor tak til Jesper, som virkelig er en gevinst i arbejdet med de unge. Han er seriøs, arbejdsom og har et behageligt væsen og et helt igennem godt tag på drengene. Jeg glæder mig til fremover at følge hans og Kims arbejde med knægtene og forhåbentlig også nogle "tøser".