Rapport fra VM Bænkpres 2012, 21-26 maj, Pilsen Tjekkiet

Beretninger fra holdet

Resultater // Billeder

Dag 1 - Maj Rames knuser østeuropa

JC og undertegnede ankom til hotellet efter midnat efter en køretur fra Prag i en stor Volvo som bare havde alt for meget teknik til 2 bonderøve fra Århus.

Vi aftalte at spise morgenmad med Maj som allerede var ankommet og allerede her blev vi budt velkommen af et næsten tomt morgenbord men Maj var i fint humør.

Alt gik planmæssigt for Maj indtil vi kom til at sætte trøjen lidt for aggressiv og den endte på maven, men Maj lod sig ikke gå på af den grund.

Startvægten på 130kg blev stående og med god afstand til konkurrenterne kunne vi fokusere 100% på Maj.

130kg fløj op men hun fik dog 1 rød lampe pga maveløft. Vi gik på 137.5kg og ingen af de andre viste tegn på at satse på at nå Maj. 137.5 kom meget bedre ned på brystet og Maj fik 3 hvide lamper.

Maj ville prøve at slå juniorverdensrekorden på 145kg så vi bad om 145.5kg i sidste. Maj var tændt og klar men så var der lidt uenighed om der var korrekt vægt på. Problemet blev løst og Maj fik stangen rigtig fint ned og den kom også nemt op, men uheldigvis kom der en lille nedadgående bevægelse, så ingen VR men 3. junior VM titel til Maj.

Maj skulle have sin fortjente guldmedalje, men havde glemt landsholdsdragtens bukser i bilen så JC blev bedt om at smide hans, og Maj kunne hyldes - eneste vesteuropaer på podiet i den gruppe.

Medaljen blev fejret med en god bøf som Maj dog tillod sig at bestille welldone!!

Niels Stærkjær

Dag 2 - International debut og ny dansk rekord

Da Niels havde kørt Maj til lufthavnen i nat, og derfor skulle sove længe, måtte jeg klare morgenmaden alene - Igen idag var morgenbordet næsten tomt - Der var dog nok til at jeg kunne få lidt at spise.

Opvarmingen gik fint - Der var dog ingen 1,25 kg skiver, så vi justerede lidt i opvarmningen og startvægten på 222,5 kg blev bibeholdt.

Jeg missede dog åbneren pga. sjusk - Så vi blev enige om at prøve på den igen i 2. forsøg. Andet forsøg var meget bedre og løftet ganske nemt og dermed dansk rekord.

Vi besluttede at gå på 230, da det var PR og vi troede jeg ville slutte over franskmanden. De blev løftet nemt og var dagens bedste løft. Vi havde dog set forkert og han var lettede end jeg. Det gav en 8. plads, hvilket jeg er ganske tilfreds med i min internationale debut.

I nat kommer resten af holdet og imorgen skal Allan i ilden.

JC

Dag 3 - Allan Riis i ilden

Onsdag aften/nat ankom de sidste tre tosser (Tonni, Thomas og Allan) til Prag. Rejsen trak lidt ud og det så længe ud til at vi ikke nåede flyet til Prag. Men så trådte Etiopian Airlines til og fik os sendt videre til Prag – vi var alle helt trygge ved denne ”redning”. Niels og den voldsomme Volvo hentede os i lufthavnen og vi ankom til vores hotel. Den plaidomsvøbte receptionist fik os hurtigt anvist til vores værelser. Hvilke for øvrigt er helt i orden. Jeg (Allan) fik æren af at dele værelse med Thomas og jeg synes på en eller anden måde at det ville være illoyalt at omtale Thomas´ snorken – så det vil jeg undlade.

Så blev der torsdag og undertegnede skulle i kamp. Efter en stille og rolig opvarmning sammen med det finske landshold holdte vi fast i startvægten på 250 kg. Det er her værd at bemæke at den finske deltager ”Simon” faktisk kunne forstå en del dansk. Det er meget praktisk med et samarbejde mellem landshold, da hver løfter, kun kan medtage to hjælpere til opvarmningen.

Jeg kom til at ligge dårligt på første løft. Fik den moslet op – men fik vist tre forskellige underkendte farver for dette mærkelige løft! Vi bestilte 250 igen og fik den 3-0, uha det var godt. De 260 i sidste forsøg blev en smule for tunge. Et stort tak til mine to hjælpere Niels S og JC og til mit favorit heppekor Thomas og Tonni.

Et hyggeligt aftensmåltid blev nydt i 20 grader på terassen på hotelrestauranten. Jeg kan i skrivende stund ikke glemme at JC klagede over at han brændte sig på sin dessert (varm chokalde). Jeg tror, at vi skal arbejde på, at han kommer mere ud!

Med usportslig hilsen

Allan

Dag 4 – Thomas Sørensen med sjældne dieselmotor problemer

Dagen for 105 kilo klassen. Stævnets største vægtklasse med 24 deltagere. Thomas´nominering som nr 12 placerede ham i den interessante anden gruppe sammen med de stærkeste løftere.

Efter en perfekt optakt og planlagt opvarmning (270 lette kilo fra en 2½ cm klods) virkede 280 som en sikker startvægt. Første forsøg fik en fin start med en god udgangstilling på bænken, men stangen gik meget nemt på brystet og dermed ikke så stor hjælp i trøjen. Øv – der blev bestilt 280 kilo til anden forsøget og denne gang tillod spotteren ikke et langsomt dieselløft og den ene spotter tog for tidligt fat i stangen og derfor blev løftet naturligt underkendt. Uden problemer tildelte juryen et nyt anden forsøg. Der var mange underkendte løft i vægtklassen og det så på et tidspunkt ud til at 292½ kg ville give bronze. Men efter det tildelte andet forsøg ville der kun være tre løft før Thomas skulle løfte igen (Der var ikke tid nok til et 100 procent løft).

Det syntes fornuftigt at droppe det første løft (omløftet) og i stedet gå efter bronzen. En hård trøjepåsætning viste sig desværre ikke at være nok og Thomas var naturligt lidt skuffet over at det ikke lykkedes denne gang.

Stefan Jamroz blev vinder med en sikker ny verdensrekord på 305. Tillykke til ham.

Allan

Sidste dag - de tykke drenge

Så er vi nået til sidste dag og Tonni skulle i ilden.

Indvejningen viste som ventet at Tonni var den letteste af de løftere som skulle være med i medaljekampen. Startvægten blev sat til 330kg og Tonni skulle varme op – her kunne man virkelig se hvor mange måder der findes at varme op på. Da Tonni lå med 70kg var nogle af hans konkurrenter allerede over 250kg med trøjen på.

Tonni var tredje sidste løfter og klarede let første løft – dog kun 2 hvide lamper, men den russiske sidedommer med kontradommen nægtede at have øjenkontakt og fandt aldrig rigtig ud af hvad de blå og røde kort var. 335kg blev valgt til andet forsøg da det ville holde os foran Sandvik og russeren og indenfor rækkevidde af favoritten Smulter. Wahlquist troede vi ikke fik noget godkendt af tekniske grunde. 335kg blev også løftet fint – igen med en kontrarød fra russeren – denne gang et gult kort. Nu blev det meget taktisk og vi valgte 342.5kg som ville bringe os op på guldpladsen. Vi overvejede at gå ned på 340kg men da Midote missede 340kg kunne vi bibeholde vores midlertidige tredjeplads og stadig have en chance for at gå efter guld, da vi skulle sidst på 342.5kg og Tonni var lettest. Sandvik klarede 340kg let (så let han senere fik en skideballe af konen) og da Konovalov klarede 342.5kg som den eneste var situationen klar. Tonni skulle løftede de 342.5kg og Smulter skulle misse 345kg bagefter. Nu insisterede russeren dog på at Tonni ikke skulle have startsignal men han fik startsignal og den kom fint til brystet. Desværre kom der en lille skæv bevægelse og den ville ikke op. Smulter fik nemt 345kg og da Wahlquist og Santa missede deres forsøg var resultatet en fjerde plads men 2 danske rekorder og fjerde højeste antal Wilks hos herrerne.

Den fornemme præstation blev fejret med kød og øl på den i DSF legendariske fiskerestaurant som ligger ved siden af stævnehotellet – her lykkedes det for JC at være en fedterøv da han nægtede at give drikkepenge og genere tjeneren samtidig men vi klarede at kome hjem.

Nu gælder det banketten hvor vi skal hente Maj’s pokal for andenbedste løfter og så går turen kl. 3.30 til lufthavnen og en flytur hvor der sikkert ikke blive snakket meget.

Niels Stærkjær