Rapport fra EM Ukraine 3 kamp 2012

Beretninger fra landstræner Bertel

Resultater

Truppen bestod af i alt 6 personer, hvor atleterne var repræsenteret af Kathrine Bak, Annette Pedersen, Henrik Nielsen og Sune Bak, Helge Laursen var dommer og undertegnede som træner. Efter adskillige aflysninger fra flyselskabets side, blev det endeligt bestemt, at truppen skulle samlet afsted onsdag morgen fra Københavns lufthavn. Jyllandsholdet skulle derfor temmelig tidligt afsted, og Henrik måtte derfor allerede afsted kl. 01.00 , så han kunne se frem til en ekstra lang tur. Jeg var i god tid fra tidligere erfaringer og mødte Henrik og Helge siddende tilbagelænede på en bænk med hver deres kop kaffe i hånden. De havde allerede checket ind hvilket jeg også gjorde. Efter sikkerheds check voksede truppen yderligere med Annette og Kathrine. Da vi skulle boarde var Sune stadig ikke kommet, og med kun få minutter igen, så vi pludselig en 120 kg tung muskuløs skikkelse komme farende som kun en hvis Usain Bolt kunne gøre bedre. Rød i hovedet og svedende nåede Sune lige akkurat frem.

Vi landede i Kiev og skulle derfra til Donetsk, hvor turen videre var med bus godt 2 timer. Vi ankom omkring kl. 17 lokal tid, og da vi stod ud af bussen begyndte de første problemer at melde sig. Vi vidste ikke helt hvor vi var henne, og vores umiddelbare indtryk var, at det ikke var det rigtige sted. Det skulle dog sidenhen vise sig, at vi var kommet det rigtige sted. Hotellet eller rettere sagt resortet lå meget øde, og det så temmelig ubeboet ud. Der var ingen reception eller andet personale til stede, så frustrationerne begyndte langsomt at melde sig. Værst var det dog, at udsigten til mad og drikke kunne sammenlignes med arealet i Sibirien. Vi fik tiltusket os lidt mere informationer, men alt viste sig at være langt fra virkeligheden. Dette måtte vi sande gang på gang og første gang var, da vi blev informeret om at et nærliggende hotel ca. 60 meter herfra havde mad og drikke. Henrik og undertegnede gik derfor på jagt, men efter at have gået en hel del rundt, kunne vi godt fornemme, at de 60 meter måske ikke helt var efter dansk målestok. Det viste sig at hotellet lå over en kilometer væk. For ikke at skive en stil på adskillige sider omkring forholdene, så vil jeg blot afslutningsvis sige at de mildest talt var ringe, og det var på ingen måde optimalt for atleterne.

Torsdagen var kommet og vi skulle have 3 atleter i ilden. Da vi endnu ikke kendte til stævne forholdene forlod vi hotellet tidligt med shuttle, så vi kunne sondere forholdene i god tid. Podiet var ganske glimrende og opvarmningsforholdene kunne godt accepteres, men lyset gik fra tid til anden. Annette og Kathrine skulle løfte kl. 14.30 og opvarmningen gik efter planen. Jeg vidste på forhånd at dette kunne gå hen og blive lidt stresset, da jeg skulle lægge knæbind på begge atleter. Situationen blev lidt mere kritisk, da der pludseligt kun var 6 i gruppen. Kathrine som den første på podiet og Annette som næst sidst. Sune og Henrik udviste stor teamånd, og var 100% behjælpelige og uden deres støtte ville det have været mig umuligt. Kathrine lagde ud med lette 145 kg, hvorefter Annette ligeledes let løftede 195 kg Kathrine løftede 155 kg i sit andet forsøg, men kom en lille smule forover uden det dog voldte de store problemer. Annette løftede igen et perfekt løft på 205 kg. Det var foreløbigt gået som planlagt, dog nedjusterede vi Kathrines 3. løft til 160 kg, da de 155 kg ikke gik helt som forventet. Kathrine missede løftet og fik desværre ikke lov til at arbejde med vægten, da spotterne greb tidligt ind. Juryen var dog ikke eftergivende, da de klart mente at vægten havde nedadgående bevægelse. Vi måtte selvfølgeligt anerkende beslutningen. Annette fik som planlagt 212,5 kg på stangen, og igen vidste hun sin internationale klasse, godkendt 3-0 samt sølv i disciplinen.

Så var tiden kommet til bænken. Opvarmningen gik som planlagt, og vi vidste på forhånd, at Annette skulle løfte sit første forøg raw, hvorefter hun hurtigt skulle i trøjen til sine andre forsøg. Vi vidste på forhånd at dette ville medføre en hvis stress faktor, men vi var begge forberedte på dette, og så bare 2. løft som en slags test inden hendes 3. forsøg. Kathrine var imidlertidig blevet lettere dårlig og havde en hel del kvalme. Det skal hertil siges, at det var meget varmt omkring 25-30 grader, og opvarmningslokalet endnu varmere, så væskebalancen kunne være årsagen. Kathrine løftede let første forsøg på 90 kg, men på sit andet forsøg på 97,5 kg fik hun blackout i bunden af løftet, hvilket resulterede i underkendt løft. Hun fik dog selv bakset den op, og virkede efterfølgende frisk nok til at løfte samme vægt igen i sit 3. forsøg. Denne blev uden problemer godkendt 3-0. Annette løftede let 95 kg raw i sit første forsøg, hvorefter vi skyndte os ind i opvarmningslokalet for at komme i trøjen. Vi fik den hurtigt sat, og efter at have brugt vand lavede vi et excentrisk løft, der dog var langt fra brystet. Vi ville have en mere, da jeg mente at have set at der var 4 løftere igen. Jeg tog fejl, og panikken meldte sig pludseligt, da der kun var 40 sekunder tilbage. Dette var helt og holdent min fejl, men i stedet for at misse chancen, beordrede jeg en meget modvillig Annette på podiet. Ikke på nogen måde optimalt, men jeg var optimist og håbede det bedste. Annette tog udfordringen op og med blot 2 sekunder igen fik hun startsignal, og det viste sig at blive et fantastisk løft, hvor vægten med stor hastighed og præcision blev locket ud. Godkendt 3-0. Jeg må virkeligt tage hatten af for Annette, dette var på ingen måde optimalt, og jeg er meget stolt og glad for, at hun rent ud sagt reddede min røv. Efterfølgende gik vi på 125 kg, men højre arm var lidt bagefter i den koncentriske fase, hvilket resulterede i at spotterene greb for tidligt ind. Juryen tildelte os derfor et nyt løft, som dog lignede det foregående løft, og helt korrekt blev underkendt. Annette fik bronze i disciplinen.

Så var turen kommet til dødløft. Her delte vi os bevidst op i 2 grupper, da vi på forhånd vidste at det ville blive en kamp om disciplinmedalje. Dette var mest retfærdigt for bedste løftere. Planen skulle følges på 1. og 2. forsøg, men herefter var der frit spil. Kathrine løftede let sine to forsøg på henholdsvis 182,5 og 200 kg, og Annette kvitterede med to gode løft på 195 og 205 kg. Så var scenen sat, nu galt det kampen om medaljer og begge vores løftere havde muligheden på alle medaljehylderne. Sune styrede Kathrine og de meldte 212,5 kg på stangen, som senere skulle vise sig, at give guld. Jeg måtte overveje situationen lidt anderledes, da Annette havde chancen for sølv i totalen. Vi bad som udgangspunkt om 210 kg, men da hollænderen pludselig meldte 212,5 kg fra 207,5, stod jeg klar med seddel til 212,5 i stedet. Vi ventede for at se situationen an, og pludseligt så jeg Kathrine på podiet med 207,5 kg. Smart træk tænkte jeg, men måtte samtidig følge med andetsteds. Ud af øjenkrogen så jeg Kathrine i vant stil afslutte vægten perfekt og godkendt. Hollænderen meldte 212,5 kg og ligeledes gjorde vi, og grundet hollænderes lavere lodtrækning, var Annette sidste mand på podiet. Kathrine var på nuværende tidspunkt sikker på bronze, man da der kun var 2 løftere tilbage, kunne det også blive til sølv og endda guld. Hollænderen gik bestemt på podiet, og med danske øjne løftede hun desværre de 212,5 kg sikkert. Nu var det op til Annette hvilken medalje hun ville få i totale, sølv eller bronze. Annette vejede 400 gram mindre end hollænderen, så hvis løftet blev godkendt ville det samlet give sølv og guld i disciplinen. Desværre blev løftet for tungt for Annette på dagen, men Bronzen i totalen og bronze i disciplinen. Annettes total blev på 537,5 kg, og Kathrine kunne sætte personlig rekord både på totalen med 7,5 kg i alt 460, samt dødløften med 5 kg. Kathrine fik samtidig sølv i disciplinen. Stort tillykke til begge løftere, som stadig ser ud til at have flere kilo i sig.

Henrik var næste løfter der skulle i ilden, og da vi stadig var i gang med pigerens dødløft, var han begyndt opvarmningen. Jeg nåede ikke at se præmie overrækkelsen, da fokus nu var Henrik. Opvarmningen gik perfekt og med Sune som hjælper var rammerne perfekte. Jeg var lidt slidt i kontorkroppen, så i mit stille sind forestillede jeg, at jeg var en muskuløs russer på 140 kg., som lagde bind på en stakkels fluevægter i 59 kg. klassen. Det hjalp både Henrik og mig. Henrik var tændt, og efter det sidste opvarmning på 310 kg, var det sikkert at åbne på de forudbestemte 325 kg. Desværre var dybden på grænsen og derfor underkendt 2-1. Ærgerligt, da det ellers ikke var tungt. Vi måtte derfor melde samme vægt i 2. forsøg, og denne gang blev løftet godkendt 2-1. Herefter gik vi på 340 kg, som ellers skulle have været i 2. forsøg, og dette blev igen underkendt på dybden 2-1. Ærgerligt da løftet på ingen måde var all out.

Opvarmningen i bænkpres gik ikke helt efter planen. Jeg var ikke tilfreds med Henriks sidste løft på 195, da jeg mente at han stadig var for langt fra brystet, og derved for usikkert at starte på podiet med 200 kg. Henrik accepterede min beslutning om at starte på 195 kg i stedet uden at kny. Første forsøg blev godkendt 3-0, og selvom Henrik under opvarmningen var en del fra brystet, havde han styrken til at korrigere for en lidt dårligere bane. I andet forsøg gik vi på 200 kg, som ligeledes blev løftet og godkendt 3-0. Sidste forsøg på 205 kg blev ligeledes godkendt 3-0.

Så var turen kommet til dødløft, og opvarmningen gik over al forventning. Henrik løftede let sidste løft på 255 kg, og jeg må indrømme at inderst inde godt kunne forestille mig, at VM kravet pludselig igen kunne komme på tale. Henrik lagde ud med 270 kg, og løftede dem overbevisende godkendt 3-0. Jeg var sikker på at de 280 kg som var 2. forsøg ville blive løftet uden problemer. Men jeg blev klogere. Grebet svigtede og Henrik var derfor chanceløs. Normalt synes jeg ikke, at det er på sin plads at tale om teknik under konkurrence, men efter nogen snak fik vi talt om forskellige problemstillinger omkring dødløften. Da Henrik var kommet efter at lave kravet til VM, så var det helt naturligt at vægten blev sat op til 290 kg. Mange vil måske spørge sig selv hvorfor dog det, da de 280 kg jo ikke var i nærheden, men for det første vil jeg sige, at vi ikke havde noget at tabe, og samtidig var det en god mulighed for at flytte nogle mentale grænser. Yderligere var det for at vise Henrik, at det nok kunne lykkes med små justeringer teknisk. Henrik gik på podiet i vanlig stil, dybt koncentreret og i nuet. Jeg vidste at det ville blive svært, næsten umuligt, men vi kunne lige så godt benytte situationen til at lære noget. Henrik fik løftet vægten over knæene før grebet svigtede, en hel del længere op end de 280 kg, og I mine øjne en lille succes, som jeg ikke vil udpensle mere om. Uden tvivl en bestået eksamen, som viser et stabilt niveau, der kun kan blive bedre i fremtiden. Henrik kunne have erhvervet sig en disciplin medalje i squatten, hvis de underkendte 2-1 på 340 kg var blevet godkendt.

Dagen efter skulle Sune i konkurrence, og vi havde på forhånd aftalt at Henrik skulle lægge knæbind. Sune spiser og spiser, drikker og drikker (ikke alkohol), da han har meget svært ved at holde vægten oppe. Mange mennesker ville ønske at være i Sunes situation, da han over natten taber 3 kg. Det var som sagt meget varmt i Ukraine, og der er ingen tvivl om, at det ikke hjælper Sune i at holde vægten oppe. Opvarmningslokalet var stegende varmt, og da vi var i et teater, hjalp det ikke mere at opvarmningslokalet var badet i projektørlys, som til tider slukkede på grund af overophedning. Forventningerne var dog store fra min side, og jeg glædede mig enormt til at se Sune i aktion, da jeg vidste hjemmefra, at han var i kanonform og til liga slammede hele 275 kg i bænken. Opvarmningen til squatten gik helt efter planen, men det er længe siden jeg har set en mand svede så meget. Vi gik konstant rundt og tørrede Sune, men lige lidt hjalp det, sveden haglede af ham. Første forsøg på 335 kg blev godkendt uden problemer, hvorefter 2. på 250 kg ligeledes blev godkendt. Dette forsøg manglede dog lidt mere hårdhed i bunden, og virkede derfor tungere end det burde. Vi valgte at gå på 360 kg i det sidste forsøg selv om vi godt vidste at det ville blive tungt. Vi var fortrøstningsfulde da vi regnede med, at bænken kunne kompensere for et eventuelt misset løft. Forsøget blev desværre for tungt for Sune.

Så var turen kommet til bænken, og opvarmningen kørte efter planen, men trykket var ikke helt som det burde være. Første forsøg på 260 kg blev underkendt, og Sune havde store problemer med at få stangen til brystet. Vi valgte derfor efterfølgende at øge vægten til 265 kg, da vi mente at Sune burde kunne løfte vægten. Forsøget blev godkendt, men var langt fra den normalt meget overbevisende stil, som Sune lægger for dagen når vi ser ham bænke. Sidste forsøg på 270 kg, blev desværre for tunge på dagen, selvom vi forsøgte at justere trøjen mest muligt.

Så var turen kommet til den sidste disciplin og Sune lignede mere og mere en 105 kg mand, og jeg tvivler i skrivende stund på om han overhovedet kunne indtage så meget væske, som han helt klart mistede undervejs. Opvarmningen gik rigtigt godt, og grebet voldte ingen problemer. De 295 kg blev let løftet og godkendt, ligeledes blev andet forsøg på 307,5 kg godkendt. Sune ville gerne på 315 kg, men vi besluttede at det skulle være 320 kg, da det derved ville give ham VM billet. De 320 blev desværre for tunge, og måske kunne Sune have nappet de 315 kg, som ville betyde ny personlig total og ny dansk rekord på totalen. Alt i alt en godkendt præstation, hvor det kun er et spørgsmål om tid før at Sune får samlet mere sammen. Jeg var sikker på at Sune let kunne klare VM kravet, da han udviste stor styrke før stævnet, og jeg vil på ingen måde undskylde Sunes præstation, men jeg ved at væsketab har stor indflydelse på præstationen, og at varmen kom bag på os alle. Fremover ved vi, at når atleter skal til varme steder bør alle medbringe en form for saltpiller, så de har lettere ved at håndtere væskebalancen.

Afslutningsvis vil jeg mene at alle løfterne levede op til forventningerne og klarede de vanskelige betingelser fra arrangørenes side sublimt. Atleterne havde på ingen optimale forhold og her taler jeg ikke om stævnet, men alt det udenomliggende.

Mange sportslige hilsner,

På vegne af landsholdet

Bertel